- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
109

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYEN OG DENS GATER.

109

Incognitoløkken laa nær det sted, hvor Riddervolds gate
skjærer Incognitogaten. Løkken Fredrikslyst laa nær den
nuværende vagtbygning. Løkken bestod mest af bergknauser, som
maatte bortsprænges. Her kom det meste af Slottet til at ligge.

Vest for den nuværende vagtbygning laa en mindre,
ubebygget løkke, som tilhørte stamhuset Ekeberg, hvis eiendomme,
ifølge oprettelsesdokumentet af 1781 aldrig maatte sælges. Man
maatte have denne løkke, der laa midt i den paatænkte slotspark.
Ved kgl. resi. af 4de februar 1826 tillodes den daværende
stamhusbesidder, trods oprettelsesdokumentet, at afhænde løkken til
staten mod 1 250 spd. i statsobligationer, hvoraf
stamhusbesidderen faar renten.

Løkken Frydenvold, ogsaa kaldt Saxilds løkke, laa paa bakken
mellem vagtstuen og slotsforvalterboligen.

I den del af Slotsparken, som kaldes Dronningparken, laa
Bernt Ankers landsted Sommerro, som han kjøbte i 1778.
Hovedbygningen var omgivet af en stor frugthave. Fra
Drammensveien førte op til huset en lindeallé, hvoraf der endnu findes en
del trær igjen paa høiden søndenfor Slottets staldbygninger.

I 1841 kjøbtes løkken for at indlemmes i den vordende
slotspark.

I den sidste halvdel af 1840-aarene begyndte man at
beplante Slotsparken; i den vestlige del var der allerede et vel
oparbeidet parti i Sommerrohaven.

I Slotsparken ligger vagtbygningen, opført i 1845—48 af
tømmer; den indeholder værelser til befalingsmænd, vagtmandskaber
og arrestrum.

Forvalterboligen ligger paa en i 1845 indkjøbt løkke.
Bygningen beboes af slotsforvalteren.

Ved staldbygningen er for kongens regning i 1908—11 udført
en tilbygning og ombygning af staldetablissementets huse.

Drivhus er opført i 1874—78.

Tre portnerhuse er opført i 1845—48 af tømmer, to ved
Drammensveien og et ved Parkveien.

Et stort monument for matematikeren Niels Henrik Abel er
reist paa parkens høideskraaning ned mod Studenterlunden.

I 1875 udgik den første opfordring til at reise et monument
for Abel. En ny opfordring blev udsendt i 1883 af Sophus Lie;
men først i 1898 kom der egentlig fart i arbeidet. I det aar
bevilget bystyret 5 000 kr. til monumentets istandbringelse. Der
blev indsamlet 7 000 kr. Staten gav 10 000 kr. I 1906
udsendtes opfordring over hele landet til at yde bidrag. Ialt fik
komitéen til sin raadighed 60 å 70 000 kr., hvoraf medgik til
modelleringen og støbningen 50 000 kr., resten til sokkelen m. v.

I 1902—03 afholdtes konkurrance, og et af Gustav Vigeland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free