Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k
BYEN OG DENS GATER.
165
arbeidere; den indeholder 8 celler for nyindkomne fanger og 135
almindelige celler. I 1886 opførtes en vaskeribygning af mursten.
I 1872—73 opførtes et grundmuret maskinhus. En grundmuret
bygning, oprindelig farveribygning, er nu benævnt
Sygehusbygningen. Sygestuerne er blevet oplagsrum for fabrikater samt
verksteder.
Fængslets bygninger er i 1907 anslaaet til en værdi af
600 000 kr.
Kristian IV oprettede tugthuse, specielt «børnehuse», i Norge,
saaledes i Trondhjem (1635) og Bergen (1646); men større
betydning flk disse indretninger hertillands først i det 18de
aarhundrede under Kristian VI, ved hvem Kristiania tugthus kom istand.
Allerede 1647 paatænktes oprettelsen af et tugthus i
Kristiania efter Trondhjems mønster, men planen blev ikke udført.
Under sit ophold i Kristiania 1733 forærede Kristian VI
byen en 1705 paa grund af toldsvig konfiskeret bygning til nyt
raadhus istedetfor det gamle, 1641 byggede, da forfaldne
(«Tekniken»); han vilde omdanne dette til tugthus, men det
gamle raadhus var ubrugeligt i dette øiemed.
Statholder Rantzau fremholdt nødvendigheden af et tugthus,
hvis oprettelse derfor kongen befalte ved brev til stiftsdirektionen
den 25de juni 1736.
Stiftsdirektionen fæstede sig ved toldkontrollør H. Raverts
«korn- og engestykke» i Storgaten, 91 alen bredt og meget dybt.
Løkken blev kjøbt for 1050 rdl.
Ved reskript af 9de november 1736 tillod kongen, at Raverts
løkke indkjøbtes til tomt for tugthuset.
Ved skjøde af 2den januar 1737 overdrog Ravert tomten
til stiftsdirektionen. •
Der samledes pengebidrag over hele Akershus stift til
tugthuset. Det var halvt frivillige bidrag, dog saaledes, at hvis
formuende folk ikke ydede noget, blev de uden videre ilignet et
passende beløb.
Man troede dengang, at tugthusene skulde give økonomisk
udbytte, og stiftsdirektionen udstedte 7de august 1737 indbydelse
til dannelse af et interessentskab paa 400 lodder, hvert lod å 50
rdl., tilsammen 20 000 rdl. Dette skulde være til indredning af
fabriken. Interessenterne skulde have huset frit og benytte alle
lemmernes arbeide imod at holde dem med kost og nødtørftige
klæder.
Tugthuset flk ved reskript af 10de oktober 1738 monopol
paa at drive farveri i byens distrikt og opland, men
aktieselskabet synes aldrig at have faaet nogen betydning for tugthuset.
Fabrikerne blev vistnok fra første stund drevne for tugthusets
egen regning, og altid med tab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
