Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
201
Bygdø i morgengave. I 1352 kom den atter tilbage til
Hovedøens kloster, idet Haakons og Eufemias datter, hertuginde Ingeborg,
som særlig interesserede sig for dette kloster, gav den tilbage
til klosteret. I over 200 aar tilhørte øen klosteret. Efter klosterets
ødelæggelse og brand i 1532 blev dets eiendomme inddraget.
Bygdø blev i 1536 lagt som en ladegaard eller avlsgaard til
Akershus slot og blev beneficeret statholderne eller
stiftamtmændene. Fra den tid skriver sig, som berørt, navnet
«Ladegaardsøen», som den lige til vor tid bar. Man har efter navnet
ment, at øen efter reformationen blev tillagt Oslo ladegaard, men
det er ikke tilfældet. Hele øen udgjorde dengang et eneste brug,
hvormed var forenet gaarden Abbediengen i Vestre Aker og et
par øer ved Fornebolandet.
Noget vaaningshus vides ikke Bygdø at have havt ved
reformationstiden. Kristian IV benyttede den som jagtrevier og
holdt forskjelligt vildt derude. I 1603 havde han opført et
jagthus af tømmer i 2 etager, med svalgange udenfor, og tillige
anlagt en dyregaard, hvor han havde vildt gaaende, som blev
sluppet, naar han skulde jage. Jagthuset var begyndelsen til
Bygdø kongsgaard.
Omkring 1660 blev opført et hus, bygget korsvis med fire
skillerum under et tag.
Statholder Just Høeg indlagde sig stor fortjeneste af
Ladegaardsøens opdyrkning og forskjønnelse, og hans enke, fru Karen
Krabbe, fik benytte øen for sin livstid.
Fru Krabbe døde i 1702.
Da statsholder Vibe modtog den gamle hovedbygning i 1722,
var den i en forfalden tilstand. Et nyt vaaningshus blev opført
af hans eftermand, grev Eantzau, som i tiden mellem 1731 og
1739 lod bygge ialfald en større del af den nuværende
hovedgaard med det enkle præg. Grev Rantzau lagde særlig an paa
havens opdyrkning og forskjønnelse.
Hans eftermand, stiftamtmand Rappe, tiltraadte gaarden i
1741. I hans tid blev 14de juni 1749 givet en stor fest paa
ladegaarden for Fredrik V, som i det aar var i Norge.
Der stod dengang et stort træhus med mange store og smaa
værelser, og «derhos den største have i Norge, omtrent en
tredjedel saa stor som Rosenborg have».
Fra midten af det 18de aarhundrede begyndte
stiftamtmændene, som havde brugsretten over Ladegaardsøen, at forpagte
den bort. I 1775 fik stiftamtmand Levetzau kongens tilladelse
til at bortbygsle en del af eiendommen, og det havde den følge,
at fæsterne vilde erhverve eiendomsret til de bygsiede grunde.
I slutningen af det 18de aarhundrede udvirkede
stiftamtmand Moltke, at adskillige store grundstykker blev frasolgte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
