- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
208

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 208

KRISTIANIA BY.

Frøen, Volvat, Vestre gravlund til Smedstad. Frøen er atter et
meget gammelt gaardnavn, sammensat med vin. Det gamle
navn har formen Fræn, af frjör, frugtbar.

Volvat er et ganske nyt gaardnavn, idet det er en
omsætning af bogstaverne i navnet Thaulow.

Paa Smedstad stod der en kirke i den katholske tid.
Den kjendes alene af Jens Nilssøn, der meddeler, at den var af
træ, at der da endnu stod noget igjen af den, og at der for en
tid siden under en reparation af Akers kirke var holdt
gudstjeneste der.

Fra Majorstuen gaar Hohnenkolbanen mod nordvest og nord
til Holmenkollen og fortsætter videre til Tryvandshøiden. De
stationer, som ligger nærmest byen, er Frøen, 60 m. o. h.,
Vinderen, 87 m., Gaustad, 101 m., Ris, 121 m., Engerjordet, 140 m.,
og Slemdal, 145 m. Vinderen er atter et urgammelt vin-navn
med gammel form Vindarin. Det første led er maaske et
elvenavn Vind, dannet af vinda, sno, dreie. Elven maa være
Frogner-elven, som har skarpe bøininger netop i nærheden af gaarden.

Gaustad har gammel form GautastaÖir, af mandsnavnet Gaute
(Gauti).

Ris har gammel form Ris, kratskog.

Aaserne og skogene paa strækningen mellem Bogstadvatn og
Maridalsvatn er et omraade, hvor Kristiania befolkning søger op
sommer som vinter, og efterat Holmenkolbanen er bygget, tiltager
besøget i disse egne aarlig, og efterat banen er forlænget til
Tryvandshøiden, vil vel befolkningen søge længer op i Nordmarken.

Bogstadvatn ligger 135 m. o. h., og paa østsiden af vandet
ligger gaarden Bogstad. Det største brug her har en skyld af
162.20 mark. Hovedbygningen her er bygget i midten af det
18de aarhundrede af Morten Leuch. Fløien er bygget af Peder
Anker. Gaarden blev i familien Leuchs eie til 1775, da Mathia
Leuch og hendes mand Bernt Anker solgte den til statsminister
Peder Anker.

Ved hans død kom eiendommen til hans svigersøn grev
Herman Wedel’ Jarlsberg og forblev senere i familien Wedels
besiddelse.

Paa Bogstad er en stor, værdifuld malerisamling og en park
med store vakre træer.

Det er usikkert, hvilken form navnet Bogstad har havt i
middelalderen. Det er mulig, at det er sammensat af
mandsnavnet Bauger.

Bogstadvatn har afløb gjennem Lysakerelven, hvis gamle
navn, som ovenfor berørt, var FqÖ. Bogstadvatn ligger i
Sørke-dalen, gammel form Surkndalr, af elvenavnet Surka. Sørkedalen
strækker sig nordover vest for Voksenaasen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free