- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
264

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 264

KRISTIANIA BY.

mange udlændinger, baade tyskere, franskmænd og engelskmænd
i sin tjeneste, og Oslo fik nu sin første blomstringstid.

Biskop Nikolas har ogsaa slaaet mynt. Bing omtaler i
beskrivelsen over Norge, 1796, at der i det kongelige kunstkammer
i Kjøbenhavn findes en rar mynt, som biskop Nikolas her lod
slaa til ære for hertug Filip. Paa den ene side sees et sirligt
kors og roser med den omskrift: Moneta E. Asloensis, Oslobispens
mynt; paa den anden hertugens billede i hans ungdom, omgivet
af en rosenkrans, med de ord omkring: Philip Dux Norvegiæ,
Filip, Norges hertug.

Sverres kampe i Og ved Oslo. Sverre har leveret to
forholdsvis betydelige slag i og ved Oslo, først i 1197 mod baglerne
under biskop Nikolas, og et endnu større slag i 1200 mod
talrige skarer af oprørske bønder.

Efterat Sverre i 1178 havde forsøgt et overfald paa Magnus
Erlingsson i Konghelle, tog Magnus veien nordover til Oslo. Han
var der en tidlang. Sverre underlagde sig imidlertid de
sydøstlige sysler i Viken og tog skat der.

I 1181 drog Sverre fra Nidaros til Oslo, hvor han ikke havde
været tidligere, men som han nu tog i besiddelse, som det synes,
uden sverdslag. De fleste vikværske lendermænd var i Bergen
hos kong Magnus, saa Oslo har vel været forsvarsløs, og
bymændene ude af stand til at sætte sig til modværge, om de end
havde nok saa stor lyst dertil- Sverre var vinteren 1181—82
i Oslo og underlagde sig hele Viken og indsatte sysselmænd
overalt i landskabet, medens heklungerne eller kong Magnus
tilhængere, som var der, tog flugten dels østover, dels til kong
Magnus.

Danske korsfarere under anførsel af Ulv af Lauvnes kom i
1191 til Tønsberg. De sendte nogle af sin midte, ledsagede af
Ulv, til kong Sverre, der paa den tid var i Oslo, for at
underrette ham om sit erende, forat han ikke skulde mistænke dem
for svigefulde hensigter, hvortil der var al mulig anledning.
Sverre tog venlig imod udsendingerne, bad dem forsikre sine
kamerater om sin velvilje og ønskede dem lykke paa toget.
Om Oslo lieder det ved denne leilighed, at «den er meget rig og
folkerig, den tredje af rigets fornemste stæder».

Den oprørsflok, som kaldtes øiskjeggerne, kom i 1193 til
Oslo og drog derfra videre rundt om i Viken, hvor indbyggerne
overalt underkastede sig dem. Sandsynligvis fandt de Viken
temmelig blottet for Sverres folk. Dette og indbyggernes
forkjærlighed for kong Magnus Erlingsson og hans æt har vistnok
meget lettet deres fremgang, især da de for fredelig frem mod
bønderne og lod enhver beholde sin eiendom uforstyrret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free