Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 290
KRISTIANIA BY.
blæse til hirdstevne i Oslo. Birkebeinerne erklærede, at de heller
vilde tilgive ribbungerne alt det tab, de ved dem havde lidt paa
gods og folk, end længere at plages med at jage efter dem.
Kongen sendte nu folk op til Øieren efter Knut, der med en
mængde af ribbungernes ypperste folk straks fulgte dem til
Oslo. Her blev der nu sluttet forlig. Betingelserne for dette
angives ikke, men det kan forstaaes saa meget, at Knut foruden
straffrihed fik tilsagn om betydelige forleninger, og at de øvrige
af ribbungerne enkeltvis har faaet fred, ja endog tildels
ansættelse i kongens tjeneste. Nu tog kongen hele Oplandene i
besiddelse.
Haakon Haakonsson og hertug Skules kamp i Oslo.
I 1228 skulde hertug Skule med junker Knut og et stort følge
reise overland til Oslo fra Trondhjem for siden at drage til
Danmark. Kong Haakon kom straks efter sjøveien fra Bergen
til Oslo. Forholdet mellem dem var tilsyneladende noksaa godt.
Kongen havde paa sine skibe bragt med alle fornødenheder,
medens jarlen, der var dragen overland, ikke havde kunnet føre
stort med sig. Kongen bevertede ham de fleste aftener hos sig,
men de boede ikke sammen, da kongen holdt til i den gaard,
som kaldtes Digreskytningen, jarlen derimod i Skarthælen. Begge
disse gaarde omtales oftere, ogsaa i diplomer. «Digreskytningen»
vil sige «den digre eller store skytningsstue». Skarthælen
tilhørte rimeligvis en mand med tilnavnet Skarthæl, der siden
nævnes i Haakon Haakonssøns saga.
Kongsgaarden, der maaske endnu ikke var fuldt færdig,
beboedes af den nye erkebiskop Thore, der just var kommen
tilbage fra Rom og var bleven modtaget af kongen med den største
forekommenhed. Men det kom igjen til voldshandlinger mellem
kongens og jarlens mænd. En af jarlens folk, Roe Hallkelssøn,
dræbte en aften en af kongens hirdmænd, Olav hvite, men ilede
straks lige hen til kongens herberge og bad om tilgivelse, hvilken
han ogsaa straks fik. Kongens lendermænd og hirdmænd, der
ikke vidste dette, stormede imidlertid hen til jarlsmændenes
herberge for at tage hevn. Da kongen paa jarlens anmodning
begav sig derhen for at tale de forbitrede tilrette og med nød
og neppe havde banet sig vei gjennem porten over sine egne
hirdmænds hoveder ind i gaarden, foreslog en af jarlsmændene
sine kamerater, uden videre at slaa ham ihjel, «da havde de
dog noget for al denne uro». De andre skammede liam rigtignok
ud for dette nederdrægtige raad, men det viser, hvilke følelser
enkelte af jarlsmændene nærede mod kongen. Det lykkedes
kongen at forebygge yderligere farlige følger af slagsmaalet. Da
jarlen reiste, laante kongen ham 12 skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
