Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
329
Tilstanden i Oslo var paa denne tid ikke bra. Tyskerne
havde bemægtiget sig al handel.
Der er en klage fra Oslos borgere fra 1508, hvor det heder:
«For nogen faa aar siden, før tyskerne begyndte at handle i
smaat med bønderne hele aaret rundt, da var der i Oslo 5—600
rige, velemnede mænd, Norges rige til hjælp, trøst og bestand,
naar behov gjordes, medens der nu ikke er over 60 eller 80
hus-arme, fattige mænd.»
Det var fremdeles tyske handelsmænd fra Rostock, som paa
denne tid havde handelen i» Oslo i sine hænder. Kristian II
fratog dem deres privilegier og gav i 1508 Oslo nye privilegier.
Kristian II gjorde ende paa rostockernes herredømme, og byen
gik nu frem, idet den snart kom i livlig handelsforbindelse med
de mægtige hollændere og efterhaanden fik skibe, som seilede paa
Nord- og Østersjøen med fisk, tjære, huder og skind, men især
trælast, som blev byens velstandskilde.
Paa Hedemarken udbrød i 1508 en opstand. Kong Kristian
havde udskrevet betydelige naturalydelser og forhøiet afgifterne,
og bønderne negtede at betale; de slog den danske foged Morten
Tuesen ihjel. Deres anfører var en Herluf Hyttefad eller Herlog
Hovudfat. Kong Kristian samlede straks en betydelig troppestyrke
og rykkede mod bønderne, omgik deres forhugninger, og bønderne
led et frygteligt nederlag; dermed var opstanden kuet.
Herlog Hovudfat er lidet kjendt, men ofte omtalt. Et sagn
har fortalt, at han blev henrettet paa fæstningen, men ban faldt
i en træfning. Derimod blev flere af hans staldbrødre henrettede.
Hans og hans kameraters hoveder blev satte paa stage udenfor
Akershus, Herlogs i midten med en jernkrone paa, og her blev
deres hoveder staaende i mange aar. Endnu i 1532 saa den
lybeckske historieskriver Reimar Kock disse mænds hoveder paa
stagerne. Dette rettersted var kanske ytterst paa Vippetangen.
Biskop Karl af Hamar, der havde spillet under dække med
svenskerne, blev ført til Akershus, og Kristian II satte ham her
i et haardt fængsel.
Man har en udsmykket beretning om, hvorledes bispen
engang søgte at slippe ud af fængslet. Han skar sine lagen og
sengklæder istykker, heder det, og lavede af strimlerne en taugstige.
En vinternat, da der var dyb sne, fæstede han stigen til en
jernstang i vinduet og lod sig glide ned. Men taugstigen røg over,
og biskopen faldt til jorden og forstuvede sit ene ben. Han
havde dog styrke nok til at slæbe sig over den tilfrosne
slots-grav til et holt, hvor han skjulte sig i et hult træ. Den næste
morgen mærkede man, at bispen var borte. Kristian udsendte
folk til alle kanter og steg selv til hest med sine jægere og hunde,
og hundene blev staaende ved træet, hvor bispen var skjult.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
