Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
KRISTIANIA BY.
gerne af den katholske tro for en stor del bortryddedes, og der
indførtes orden i kirkestyret. Jens Nilssøn udfoldede ufortrøden
virksomhed, idet han samvittighedsfuldt visiterede i sit udstrakte
bispedømme fra Tønset til Bohuslens sydligste sogn. Han lod
en af sine tjenere føre dagbog over samtlige reiser, veienes
retning og længde, samt alt hvad de hørte og saa underveis.
Disse skrifter er en righoldig kilde til kjendskab til samtidens
kultur og til de kirkelige anliggender i hans stifter. Biskop
Jens Nilssøn stod paa høiden af sin tids dannelse som en af
humanismens faa repræsentanter i Norge.
Der var andre videnskabsmænd og forfattere paa denne tid
i Oslo, foruden biskoperne Frans Berg og Jens Nilssøn, saaledes
lektoren Hallvard Gunnarssøn og rektoren ved Oslo skole Rasmus
Hjort, der i 1562 blev provst over Tønsberg provsti. De
fornemste repræsentanter for humanismen hertillands var Jakob
Jakobsson Wolf, rektor i Oslo 1584—1594, og den nævnte
lektor Hallvard Gunnarssøn. Den sidstnævntes «Aandelige
Spørgs-maalsbog» («Præstepinen» kaldet) var længe vel kjendt;
betydning har disse mænd som latinske forfattere og
leiligheds-poeter.
Den skaanske adelsmand Axel Gyldenstjerne, som i 1588 kom
til Akershus som statholder i Norge, havde selv drevet
videnskabelig forfattervirksomhed. Med ham fulgte en dansk læge,
Peder Jakobsson Flemløse, som i nogle aar blev boende paa
Akershus, og som var en elev af astronomen Tyge Brahe.
Astrologien var paa mode, og den dyrkedes ogsaa i Norge.
I Danmark var Tyge Brahe ikke alene den store astronom. Han
var ogsaa astrologen fremfor nogen anden Jens Nilssøn var
personlig bekjendt med Tyge Brahe, hvem han besøgte i dennes
observatorium paa Hveen, og hos hvem en af hans sønner
studerede i mere end et aar. Jens Nilssøn delte den store astronoms
interesser og vekslede breve med ham. Ligesaa anstillede han
efter evne astronomiske og meteorologiske iagttagelser. Samtidig
havde Oslo i den før nævnte Peder Flemløse en anden mand,
som efter tidens leilighed kunde anstille observationer. Han
udgav en saakaldt «elementisk og jordisk astrologi om luftens
forandring».
Jens Nilssøn skrev et digt om den komet, som i november
1577 viste sig paa himmelen. Han havde i Oslo iagttaget denne
tre dage, før den paa Hveen i Øresund blev observeret af Tyge
Brahe. Han mente, den varslede allehaande ulykker, krig, pest,
hungersnød, og hans lille skrift vakte opmærksomhed. Det udkom
allerede i 1578 i andet oplag. Om samme komet skrev Tyge
Brahe en afhandling paa mere end 200 sider, og forøvrig
fremkaldte den en meget omfangsrig literatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
