Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
367
Bundtz samt lægerne Ambrosius Rhodius og Wilhelm, Preen.
Rhodius, der ved enevældets indførelse kom til at tildrage sig
en vis opmærksomhed, var utvilsomt en af de lærdeste mænd i Norge
paa den tid.
Oslobiskopen Nils Klaussøn Sinning var en ihærdig modstander
af de hemmelige jesuiter, hvorfor han af dem kaldtes «den onde
biskop»; han døde i 1617. Magister Nils Simonssøn Glostrup blev
hans eftermand. Han beklædte embedet i 22 aar, til 1639. Det
heder, at hans føielighed ligeoverfor Kristian IV belønnedes med
bispeembedet. Han var som præst i Kjøge forlovet med en
kjøbenhavnsk borgermesterdatter, Karen Andersdatter, men afstod
hende til kongen, ved hvem hun blev moder til Hans Ulrik
Gyldenløve. Nils Glostrup egtede siden hendes søster. Som
biskop tog han sig af almuens oplysning i sit stift. Blandt sit
stifts almue gik han under navn af «den gode biskop». Hans
visitatsbøger omfatter tidsrummet 1618—37.
Hannibal Sehested var statholder i Norge fra 1642 til 1651.
Han søgte at give den norske lokalstyrelse større selvstændighed.
Han samlede jordegods og var tilsidst bleven landets største
jordegodseier. Han var gift med Kristian IV’s datter, frøken
Kristiane, der følte sig som kongedatter; thi hendes mor, Kirsten
Munk, var viet til kongens venstre haand.
Hun anbragte sit vaaben paa forskjellige steder paa Akershus
slot, men halvbroderen Fredrik III lod det fjerne.
Hannibal Sehested havde betydelige indtægter, da han havde det
store Akershus len frit for afgifter. Han møblerte Akershus slot
elegant og førte et rigt, næsten fyrsteligt hus her.
Ved midten af det 17de aarhundrede var modsætningen
mellem borgerskab og raad i Kristiania blevet saa sterk, at den
gav sig udslag i stadige stridigheder, hvor raadet i det store og
hele gik af med seiren.
I 1646 indleverede en del af byens borgere en klage, hvor
det heder, at en stor del af menigheden ernærede sig med ulovlig
kjøbmandskab.
Raadet mente, at borgerne selv var skyld i
«uskikkeligheden». Henvendelsen fra borgerskabet førte ikke til noget.
Endel kjøbmænd i byen ønskede at overføre kontrollen med
byens anliggender til borgerskabet selv og en af dette valgt
tillidsmand.
I spidsen for de misfornøiede stod Kristoffer Diriksen, og han
og hans tilhængere, over 30 mand, samledes i 1647. De ønskede
inden sin midte at vælge «en stads gjemmerer eller oldermand»,
til at paase, at der ikke handledes imod privilegierne, og til at
søge at ramme byens bedste.
De tilstedeværende forpligtede sig til at være lydig mod byens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
