- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
394

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394

KRISTIANIA BY.

hovedslag; men general Lützow erklærede, at han ikke vilde
resikere det. For at blive enige sammenkaldtes et natligt møde.
i Slotsloven. Om dette skriver amtmand Nobel til kongen:
»Herpaa kom vi da tilsammen i Slotsloven, hvor nogen af vores
kollegie befandtes saa beskjænkede, at man med væmmelse maatte
se derpaa. Vores præcipitance var og da saa stor, at hvad ordre
der blev udgivet den ene dag, blev igjen kontramanderede den
anden. Her blev ingen overlæg gjort; ingens betænkende maatte
høres, her blev ingen protokol ført eller nogens votum hørt;
alting blev forrettet med banden, skjænden og raab.» Det blev
dog besluttet, at hæren skulde trække sig tilbage fra Kristiania
og mellem denne by og Bragernes indtage en stilling, hvorved
fiendens fremtrængen vestover kunde forhindres, og samtidig
saaledes beliggende, at hæren kunde forene sig med de hjælpetroppper,
som antagelig vilde blive opsendt fra Danmark. Ogsaa
Slotsloven skulde flytte til Bragernes.

Nobel foreholdt vicestatholderen, at der i byen ikke maatte
efterlades nogen proviant eller furage, der kunde komme fienden
tilgode, og at byens borgere burde fratages sine beholdninger.
Dette fraraadedes imidlertid af amtmand de Tonsberg, der
befrygtede, at et saadant skridt vilde fremkalde oprør. Heri var
vicestatholderen enig, og borgerne fik da beholde sine forraad,
hvad der senere i høi grad kom svenskerne tilgode. En væsentlig
del af denne borgernes proviant kunde i ethvert fald være bleven
opmagasineret paa Akershus. Nobel omtaler, at alle de rum paa
fæstningen, hvor borgernes eiendele skulde have fundet et
opbevaringssted, var optagne af vicestatholderens, stiftamtmandens
og biskopens bohave og af den sidstes bogsamling. Det offentlige
magasin i Oslo med betydelige forraad af byg og havre blev dog
stukket i brand, og i kongens sjøboder blev gulvet hugget istykker,
saa de derværende beholdninger af korn gik paa sjøen. «Vi har
med vores mad og drikke samt med vores furage født og
underholdt fiendens udhungrede folk og heste», siger Nobel. «De fandt
nogle tusen læs hø for sig her udi Kristiania. De fandt fæ og
kreaturer udi overflødighed hos bonden, og bryggerne og kjelderne
her i byen laa fulde af Guds velsignelse» o. s. v. Havde man
bare ikke ladet dem faa alt dette, «da havde maaske aldrig en
levende sjæl af fienden kommet tilbage til Sverige, saaledes som
de selv siden har maattet tilstaa».

General Lützow lod Akershus fæstnings garnison forsterke
til 3070 mand og brød saa op med resten af hæren fra Kristiania
og marscherede til Gjellebæk i Lier. Her indtog hæren en
forsvarsstilling, idet der anlagdes omfattende forskansninger med
sterke passive hindringsmidler foran. For at bevogte veien
gjennem Røken, at ikke fienden ad denne vei skulde kunne naa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free