- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
458

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

458

.KRISTIANIA BY.

Den 13de februar 1814 kom han tilbage til Eidsvold, og i
den følgende tid havde han anledning til at gjøre Norge
uvurderlige tjenester. Fra Kjøbenhavn kom der en proklamation fra
kongen og en erklæring til forsvar for, hvad der var skeet i
Danmark. Kristian Fredrik optraadte paa den maade, han
havde tænkt, siden han modtog den første efterretning om
Kielertraktaten. Han vilde i kraft af sin arveret og med alle de
kongelige rettigheder, som arveenevoldsakten og kongeloven
hjemlede, bestige kongeriget Norges trone.

Det lykkedes at formaa ham til at sammenkalde en del af
rigets mest høitstaaende civile og militære personer, der havde
hans tillid, for at underrette dem om sagernes stilling og høre
deres mening.

Paa dette møde, votabelforsamlingen paa Eidsvold 16de
februar 1814, mødte 21 herrer. Om selve mødet foreligger der
en hel del beretninger. Den paalideligste stammer fra Kristian
Fredrik selv, der i sin dagbog for 16de februar skrev, at han
med glæde hørte en. tale, som professor Georg Sverdrup først
havde holdt til ham i en privat audiens, og hvori han besvor
ham ikke at sætte kronen paa sit hoved paa en maade, der
stod i strid med næsten alle nationens oplyste mænds anskuelse:
De rettigheder, som Fredrik VI har givet afkald paa, faldt
tilbage til folket, og det var af dettes hænder, at han maatte
modtage kronen.

Resultatet af dette møde paa Eidsvold blev da, at prins
Kristian Fredrik under titel af regent midlertidig stillede sig i
spidsen for det norske folk.

Natten- mellem den 16de og 17de februar havde Kristian
Fredrik skrevet en række proklamationer og aabne breve,
hvorigjennem man gjordes bekjendt med den paa Eidsvold fattede
beslutning. Disse blev dateret den 19de februar 1814 og
udstedtes fra Kristiania.

I et af de aabne breve heder det, at mænd valgte af
nationen skulde samles den 10de april 1814 paa Eidsvold for at
antage en regjeringsform, som fuldkommen og for bestandig kunde
betrygge folkets frihed og statens tarv.

I Kristiania blev samtlige militære, geistlige og civile
autoriteter tilsagt at møde i Palæet den 22de februar.

Kielerfredens bestemmelser, Fredrik VI’s aabne breve o. s. v.
meddeltes i Palæet den 22de februar officielt, og efter en tale,
fuld af velberegnede vendinger, tilkjendegav prinsen, at han ikke
agtede at følge kongens befaling om at vende hjem til Danmark,
men vilde forblive i Norge. De tilstedeværende gav hverandre
hænderne paa, at de som trofaste nordmænd vilde virke for
fædrelandets sag, og man gik derefter til et stort middagstaffel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free