Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2
KRISTIANIA KY.
De ældste, nu kjendte kristianiasegl viser en kvindelig figur,
der sidder paa to løver, og ved hvis fødder ligger udstrakt en
mandlig, harniskklædt skikkelse. Kvinden skal nok betegne
Kristiania og den harniskklædte skikkelse Akershus. Møllestenen
er bleven til en ring eller en slange, der bider sig i halen.
Seglene med disse forvanskninger bærer aarstallene 1624,
1650, 1659 og 1752.
Et segl med aarstal 1624 viser ikke, at det er graveret i
dette aar; det betegner vistnok kun byens anlægsaar; der er
neppe graveret noget nyt segl før efter privilegiernes udstedelse,
i juli 1632.
Byens notarialsegl fra 1725 viser kvinden siddende paa en
enkelt løve og uden nogen figur ved hendes fødder; i venstre
haand holder hun en aaben bog og i hoire en pen, hvorefter
altsaa enhver erindring om indholdets oprindelige betydning synes
forsvunden.
Paa Kristiania segl er under figurerne anbragt valgsproget:
unanimiter et constanter (enig og standhaftig), der ikke kjendes
fra noget af osloseglene og heller ikke omtales i kongebrevet
af 1632.
Byens nuværende vaaben, det andet ovenfor gjengivne segl,
blev 13de januar 1892 approberet af magistraten og
formandskabet. St. Hallvard er fremstillet siddende paa et hoisæde med
arme, formede som løvehoveder.
Løverne, der paa osloseglet var St. Hallvards sæde, er blevet
til en tysk tronstol. En anden uheldig forandring er foretaget
af den tyske tegner, der vistnok ikke kjendte helgenlegenden,
idet den fattige, næsten nøgne almueskvinde ved helgenens fødder
er ombyttet med en kvindeskikkelse, der snarest leder tanken
hen paa en høvdings hustru i fuldt skrud.
Rigsarkivar Huitfeldt-Kaas mener, at tegningen maaske kan
tilfredsstille nutidens æstetiske og artistiske standpunkt, men
fra historisk og heraldisk standpunkt er vaabenet ikke
tilfredsstillende; det er et bj-vaaben i helt ud tysk (saakaldt)
middelalderstil. Vaabenet præsenterer sig for historikere og heraldikere
i en stil, som er fuldstændig fremmed for Norden, nemlig den
1892 i Tyskland som middelalderlig og mytologisk germansk
gjældende. Forskjellen mellem den oprindelige simple, men
korrekte form og den modern-artistiske viser sig ved
sammenstillingen af det ældste og det nyeste bysegl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
