Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
201
skibere; den ene af disse, Søfren Mogensson, eiede stedets største
skib, «St. Oluf», paa 100 læster. Kun kjøbstadens mest formuende
handelsmænd blev borgermestre eller raadmænd, og et
handels-aristokrati holdt paa at danne sig ved giftermaal og
sammenhold. Disse mere formuende borgere eiede enkeltvis eller sammen
byens skibe og sendte i dem sin trælast til udlandet; de kunde
overfløie den mængde smaahandlere, der havde sine uanselige
bordstabler staaende langs gaten nærmest havnen og derfra
udbød dem til de fremmede skippere.
De større handlende, der selv eiede skibe, udførte dengang
ikke meget forædlet last, tilvirket paa deres egne sagbrug, men
i almindelighed indtog skibene rundlast (sparrer) til Holland.
Endnu var der ved denne tid paa landet mange smaa delesage
i en eller anden nærliggende bæk. 1 kjøbstæderne kunde hver
mand afkjøbe bonden de smaa delelæs, han kom med, og som
holdtes tilfals paa aabent torv. De begyndende grosserere kunde
endnu ikke konkurrere med de mægtige adelsmænd ved kjøb af
større jordeiendomme med tilhørende fossefald og sagbrug. Selv
de mest formuende kjøbstadborgere i Oslo naaede ikke længere
frem end til at kjøbe mindre skogstrækninger og til i noget større
omfang at gjøre indkjøb hos bønderne af hollandslast og deler.
Det er først efter suverænitetens indførelse, at de mere formuende
byborgere blev eiere af større brug ved Glommens og
Drammens-elvens nedre lob eller andensteds.
De fremmede skippere kom med ballastede skuter og kjøbte
lasten kontant i smaapluk hos forskjellige byborgere.
At handelen gik frem, viser Akershus lensregnskaber. Fra
lste mai 1557 til lste mai 1558 viser de en indtægt af 132
daler i told i Oslo, og i indførselstold af øl i 1560 til 1561 viser
det samme regnskab 190 daler, men i 1611 —12 er indtægten
3114 daler.
At trælasthandelen har været af betydning i Oslo, sees af
Oslo byvedtægter fra 1595. Her forbydes det i julehelgen og
andre store høitider at lægge «tømmer, deler og andet paa gaten
og bryggen udi veien til uryd». Udenfor høitiderne stod
saaledes tømmer og delestabler langs gaten og paa bryggen, hvilket
viser, at trælasten allerede da var blevet en hovednæring.
Langs Akerselven vokste der efterhaanden op endel sagbrug
og møllebrug, hvoraf flere eiedes af kongen, som enten drev dem
for egen regning eller bortforpagtede dem. Kongens sagbrug
havde mange privilegier og trykkede den private industri.
Akerselven, med sine mange fossefald, var tidlig af
betydning. Allerede før aaret 1600 var der langs dens øvre løb en
slags arbeiderkoloni. «Sagene».
Krambodhandelen var i Oslo lidet fremskreden og stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
