Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OI.DKL’ND.
skogen ved Karkbor g ved Kongshavn. Tydelig er navnlig to
dyrefignrer, men der er flere tegninger.
Helleristningerne ligger 53—54 m. o. h., heldende mod
vestsydvest. Paa skraafjeldets nedre del er dyrene indhugget. Her
er tilsammen indhugget 6—7 dyr, sandsynligvis elge, muligens
ogsaa hjort; ingen er særlig store, og de er tildels temmelig
utydelige og flere kan kun sees ved særlig god sidesolbelysning.
Der er først to dyr. som løber efter hinanden. Det forrestes
hode kan ikke sees paa grund af bergarten, som her er lys og
knudret. Det bagerste er det tydeligste af alle, og det var det,
som først blev seet.
Dette dyr er 66 cm. langt fra snude til bagdel og 46 cm.
høit fra ryglinje til taaspids Benene er let bøiet, som om dyret
løber; der er kun 1 forben og 1 bagben. Ned fra
hagevinkel-hjørnet hænger en liden hageskjegdusk. Kropfladen og halsen
har vertikale tverlinjer. Kun konturlinjer er hugget. Det foran
løbende dyr er ganske ligt det her beskrevne, men hovedet kan
som sagt ikke sees. Foruden disse er der 3 dyr til, de to
temmelig lige det beskrevne, men mangler hageskjegdusk; de er
dog endel mindre,. 58 og 64 cm. lange; de løber samme vei som
de to første. Endelig er der et lidet 5te dyr, som staar stille,
er vendt den modsatte vei og har fire ben. Dette dyr er kun
33—34 cm. langt og høiden er ca. 22 cm. Foruden disse dyr
er der ihvertfald to til, som dog er meget utydelige, og som ikke
kan opfattes i sammenhæng.
Disse helleristninger var, som berørt, før kun kjendt i det
nordlige Norge.
De ti steder, hvorfra deslige helleristninger tidligere var kjendt,
er Sletford i Harjangen i Ankenes herred, Sagfjorden i Hammerø
herred, Fykanaavatn i Glaamfjorden i Melø herred, ved elven
Bola ved Snaasenvatn i Kvam herred (i Stod), Bardal i Beitstaden
herred, Hell i Laanke herred og Bogge i Eresfjord og Vistdalen
herred; desuden er der kjendt tre forekomster fra Sverige, nemlig
ved Nämnforsen ved Adalsliden kirke, ved Glösa og Landvärk,
de to sidste steder i Jemteland.
Ganske nylig er ved Korsnes ved indløbet til Tysfjorden
opdaget helleristninger paa en noksaa bråt, blankpoleret
fjeld-skraaning 2—300 meter vest for husene paa gaarden øvrp Leik nes.
Feltet med helleristningen ligger omkring 60 meter over havet.
Der angives en mængde dyreformer, mest ren, men ogsaa hval,
hjørn, hest og maaske.elg og kveite.
Videre er i de senere aar fundet flere deslige dyretegninger
i det sydlige Norge. De første var de ovenfor omtalte ristninger
ved Kongshavn, som blev fundet i 1915, saa kom et stort vel
udfort elgsdyr paa Aaskollen ved Drammen, som vistnok var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
