- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
168

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

HEDEMARKENS AMT.

lem Skrigmyrbjerget og Snøaasbjerget i Løiten og laber i nordvest
paa grændsen mod dette herred.

I Norderaaen flødes paa ca. 5 km.s længde. Flødningen er
i de senere aar gaaet ud. Der er tre atholdsdamme. Tømmeret
leveres i regelen paa Rudtjernet, ved Svevolden, Atholdsdammen,
Aakroken og Sagdammen.]

Glommen fortsætter sydøstlig, optager østenfra Store Jømna
og gaar videre ind i Vaaler, paa hvis grændse den, ligeledes fra
øst, optager Syrma, efterat den lidt ovenfor fra vest har
optaget Bronka. I Vaaler gaar elven rolig, men danner et par
fosser, Braskeriidsfos med 6.5 m.s og Eigsfos med 2.4 m.s fald.
Bredden er fra 0.5—1 km. Elvebredderne er flere steder
udsatte for elvebrud, saaledes ovenfor Braskerudfossen samt ved
Mangnes, nedenfor Eigsfos. I den sydlige del af Elverum
oversvømmes store vidder i flomme.

Flødningen frembyder ovenfor Braskerudfos ingen betydelige
vanskeligheder ved almindelig vandstand.

I Braskerudfossen er foretaget en del mineringsarbeider, men
man kan ikke ved enhver vandstand være sikker paa at holde
fossen ren for tømmer. Nedenfor fossen er en større bagevje,
som optager meget tømmer.

Fra Braskerudfos til Eigsfos er elvebredderne låve, hvorfor
der under flødningen udlægges lange ledelændser for at holde
tømmeret i elvefaret.

[Store Jømnaa dannes af flere aaer og bække fra fjeldene
nordenfor Hernesbygden og vestenfor Nordre skogbygden, saaledes
Horna, der optager tilløb fra Rogstadtjern (0.42 km.2) samt Nistillen.

Horna er omtrent 14 km. lang og optager Røa, der kommer
fra nogle myrer i Hernes. I Horna flødes kun nedenfor Røa, og
den er sikker. Den har to atholdsdamme. Mærkestederne er:
Røoset, Skoldrydningerne, Hornbroen, veien til Søndre Skogbygd,
Skræddersagen, Rørmyrvælten (øvre), Amundsrydningen,
Braate-vælten, Nybroen, Rogstadrydningen, Hornbro, Rørmyrvælten (nedre)
og Hornmoen.

Røa er ca. 5 km. lang, men der flødes kun i ca. 1.5 km.;
den falder i Horna 1 km. nedenfor Tryssilveien. Flødningen
ansees for nogenlunde sikker. Mærkestederne er Røbrovælten,
Odels-vælten og Bjørbækfaldet.

Det samlede vasdrag, som kaldes Jømna, optager Lille Jømna
og Agaaen. Elven flyder sydover gjennem et jevnt dalføre, der
paa vestsiden fornemmelig bestaar af sandmoer, men paa østsiden
er dyrket og beboet. Jømna falder i Glommen søndenfor gaarden
Ljømo; den er indtil 18 m. bred. En del møller og sagbrug findes
i vasdraget. Længden er 29 km. Nedslagsdistriktet 211.4 km.2

Den flødes fra Hornoset, og der er en atholdsdam ved Stor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free