- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
360

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

hedemakkens amt.

Østenfor Lena overskrider den ikke 64° 15’ n. br., paa
Sta-nowojfjeldenes sydlige skraaning danner den tæt bestand, ofte
i blanding med Ajangranen (Picea Ajanensis Fisch). Ved det
okotske hav gaar den op til 61° n. br. og forekommer endnu
paa de kuriliske øer.

Grændsen for dens udbredelse mod syd har følgende forløb:
Dens vestligste voksested ligger i Central-Pyrenæerne ved 17°
ø. 1. fra Ferro. Den forekommer kun sparsomt paa begge
skraaningerne af denne fjeldryg og har her sit sydligste
voksested i Europa i la Cincaskogen søndenfor Maladetta ved 42° 30’
n. br. Dens sydgrændse fortsætter langs kammen af Cevennerne
over Mont Ventoux i Provence til de nordenfor Nizza liggende
Sjøalper (44° n. br.), følger Alpernes sydrand med en afvigelse
nedover mod Engamenfjeldene (45° 20’ n. br.), fortsætter over
Udine og Gørtz (46° n. br.), over de illyriske og kroatiske
Karst-fjeldes plateau, naar paa fjeldet Kapaonik i Serbien 43c n. br.,
overskrider Donau omtrent ved 40° ø. 1. for Ferro, følger
Kar-paternes sydrand, gaar ved Ruslands grændse op til 50° 30’
n. br. og fortsætter noget nordenfor byerne Tschernigow, Tula,
Rjäsan, Kasanj og Ufa, indtil den gaar over til Asien ved
53° n. br.

Den er udbredt over hele Sibirien og ligeledes til
Amurlaudet og de schantariske øer. De fjelde, som i nord begrændser
Asiens ørkener og stepper, er sandsynligvis de sydligste egne,
hvor den forekommer i denne verdensdel. Saaledes vokser den i
Transbaikalien, paa de dahuriske fjelde og paa Altai.

Mærkelig er grændsen for dens forekomst i Vesteuropa.
Dersom man gaar ud fra det føromtalte sted i de mellemste
Pyrenæer ved 17° ø. 1. for Ferro, fortsætter dens grændse herfra
gjennem Frankrig mod nordøst til Vogeserne, paa hvis ryg den
vokser, og herfra videre mod nord gjennem Westfalen, træffer Rhinen
ved omkring 50° n. br., gaar til Taunus, hvorifra den med en
bøining mod nord gjennem Westfalen fortsætter til Minden (52° 30’),
idet den lader Teutoburgerskogen ligge tilvenstre. Videre mod
øst danner grændsen granens nordgrændse i Tyskland, og denne
gaar nordenfor Erzgebirge og Dresden (51°4’), gjennem den
nordlige del af Lausitz og Oberschlesien samt gjennem Nieder-Lausitz,
Brandenburg og Pommern til Danzig.

Granen forekommer saaledes ikke vildtvoksende i størsteparten
af Frankrige, i Storbritannien, med alle dertil hørende øer, i Belgien,
Holland, det nordvestre og en stor del af det nordlige Tyskland,
i Jylland og paa de danske øer. I det vestlige Norge, fra egnen
om Kristiansand og nordover til den 62de grad savnes den ogsaa
ganske eller er yderst sjelden.

I hele Bergens stift hører granen til de største sjeldenheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free