Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skog.
389
Den korteste væksttid paa 2.6 cm. er 7 aar, længste
vækst-tid 19 aar.
Den gjennemsnitlige væksttid for samtlige undersøgte skoge
udgjør 13 aar paa 2.6 cm. af diameteren, maalt i brysthøide =
1.3 m. fra marken.
Denne væksttid er fundet ved boringer af et stort antal
tilvækst-prøvetræer, ikke blot for de væksterligste træer, men ogsaa
for de mindre væksterlige.
Ved Fæmunden havde en furu paa 30 cm.s diameter s/i
m. fra grunden 130 aarringer, en paa 35 cm. 150, en paa
28 cm. 110. Gjennemsnitstykkelsen paa aarringerne er efter
dette 2.5 mm., og der er her medgaaet ca. 11 aar paa 2.6 cm.
Hugst. Tømmeret sælges mest i sankthanstiden, og
sælgeren faar forskud, som egentlig skulde være et bidrag fra
kjø-berens side til at faa tømmeret frem for, og hovedklareringen
skulde først finde sted om vinteren, naar tømmeret blev leveret,
eller sankthanstid derefter. Men der optages undertiden i forskud
en betydelig del af tømmerets værdi.
Tømmeret hugges i september og oktober maaned, og paa
den første barfrost eller med det første lille slædeføre kjøres
tømmeret sammen i større hauger, lunner, forat det kan være
lettere at finde og komme til, naar den egentlige snemasse
indfinder sig. I løbet af vinteren kjøres tømmeret paa slæde frem til
vasdragene, hvor mærkningen eller annammelsen finder sted.
Det arbeide, som udføres ved tømmerdriften, hugst, kjøring,
flødning o. s. v., begynder fra høsten af med hugning, fortsætter
om vinteren med kjøring, hvorpaa flødningen begynder om vaaren
og fortsætter om sommeren.
Før træerne hugges, skal der blinkes. Blinka, blenkja,
blekkja, blika, er de ord, som blandt tømmerhuggere betegner den
mærkning af træer, som sker for at betegne, at de skal
hugges.
Paa de til hugst bestemte træer hugges med øks et stykke
bark af stammen, og kun de saaledes blinkede træer kan
tømmerhuggerne fælde. De stemples i regelen paa samme tid med
en egen saakaldt blinkeøks baade paa stamme og rod. Blink,
blekk, blenk, blik kaldes ogsaa den ved hugget fremkomne bare
flek paa træstammen.
Træerne hugges af tømmerhuggere. Af disses liv har
distriktslæge Munthe givet en skildring i medicinalberetningen for
1871, idet han følger dem under deres arbeider, fra de pakker
sin «næverkont», som er en næsten vandtæt skræppe, flettet
af bast:
«En liden sæk mel, en pose salt, et stykke flesk eller en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
