Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
hedemakkens amt.
damvand eller stemvand. Man bygger da en bevægelig dam og
slipper vandet, naar bassinet er fuldt. Disse slippedamme eller
reguleringsdamme tillader paa den ene side midlertidig at
formindske vandmængden, saa man uden fare kan arbeide i
vasdra-get, og paa den anden side skaffer man ved dammenes aabning
tilstrækkeligt vand.
Over mindre sjøer gaar tømmeret gjerne løst, idet bugter
afstænges ved ledelændser. Der er lidt strøm i sjøerne, saa naar
det ikke blæser, gaar tømmeret noksaa godt over dem.
I de store sjøer gik tømmeret før ogsaa løst, men det tog
da lang tid, før det kom frem. Man tog da tømmeret i
grimer eller ringbommer, idet man lagde en bom om tømmeret,
saa at det indesluttedes i en ring. Der kunde være op til 10 000
tylvter i en saadan ringbom. Man hjælper undertiden paa
flød-ningen ved at bugsere eller varpe med baade eller ved seil, eller
ogsaa bugserer man med dampbaad.
Paa Osen f. eks. tog man om vaaren akkord paa at fragte
det tømmer, som fremdreves paa Osen, til Valmen. Prisen
herfor var i regelen 12 skilling (40 øre) pr. tylvt. Tømmereierne
maatte selv fremskaffe tømmeret til Osdammen, først i 1868
overtog tømmerdirektionen sjøflødningen.
Naar et arbeidslag paa 2—4 havde paataget sig tømmerfragt,
ca. 200—600 tylvter, søgte de først «bomviur» eller smaagraner
ca. 4 alen lange og fine og smækre; disse vredes til spenninger,
for at sammenbinde lændser istedetfor de nu brugelige kjettinger.
Dette arbeide foregik paa visse lune steder ved sjølandet. I
nogle større graner fæstedes rodenden af bomvierne med en blei,
efterat de over en stokild var tilstrækkelig opvarmede («søiet»).
Til vridning benyttedes en ca. 2 m. lang kjæp.
To sammensatte spenninger kaldtes «helle».
I lændsestokkene huggedes store hul i enderne for at faa
disse heller igjennem. Den ene løkke traadtes gjennem den
anden, hvori man ståk en birkekragg med modhager; disse
kaldtes «knapar». «Øvingerne» var bundet i hverandre. Til at
binde tømmerbommene ved landet brugtes taug af deslige
gran-vidjer, som kaldtes «tenutaug». Til trosse brugtes taug af
birkevid jer. Hellerne og taugene kunde som regel bruges i 2 aar.
Flaader og vindspil var der ikke; man benyttede vinden, og i
vindstille, helst om natten, gik man og drog paa bommen, med
tauget over akselen; en anden gik og holdt lændsen ud fra land.
Bomme paa østsiden maatte roes over i en stille nat, da
seilingen foregik paa vestsiden, hvor udløbet er.
Naar seilingen gik heldig, kunde tjenes nogle daler paa kort
tid, men naar stormen sønderbrød bommene, og tømmeret
spredtes rundt sjøen, blev fortjenesten ingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
