- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
476

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476

HEDEMAKkENS AMT.

stadig dvergbirk og vidjekjær med myrsig og større
myrstrækninger, hvor dalrypen hører hjemme.

Nedenfor barskoggrændsen er dalrypen indskrænket til
temmelig begrændsede lokaliteter. I birkebæltet er den mere jevnt
og almindelig udbredt og tiltager i hyppighed op mod
birke-grændsen.

Den egentlige hovedmasse af ryper holder til i den øverste
del af birkeskogen med smaa forkrøblede og spredte træer,
mellem hvilke grunden er dækket med den vegetation, hvori ryperne
helst holder til.

Der, hvor der ingen skarp grændse er mellem birke- og
vidje-beltet, er der næsten altid gode rypetrakter, om ogsaa fuglenes
mængde i almindelighed er større noget høiere op i vidjekjærrene.

Fra den øverste del af birkebæltet fortsætter rypen op
igjennem dvergbirken og vidjeregionen; høiere op forekommer ryperne
mere spredt og enkeltvis.

Enkelte strækninger mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen
er bekjendte som gode rypetrakter og før ogsaa for jagt paa ren,
f. eks. fjeldet omkring Aasdalssæteren.

Her træffer man baade fjeld- og liryper, saaledes paa
Hestknappen og Skarvola paa nordsiden af dalen, eller paa
Graa-høgda paa sydsiden, og fremfor alle andre steder paa Kvien;
her vil man altid hvert aar finde en del rypekuld, selv om
man ikke har hund.

I 1875—76 blev om vinteren fra Røros udført 200 000
ryper, hvoraf 36 000 var fangede alene i Foldalen fra høsten og
til jul.

Om sommeren finder man ikke let rypen, medmindre man
har hund med sig. Af frygt for høgen flyver den ikke gjerne
op, men foretrækker at gjemme sig unna i lyng og krat.

Almindelig udklækkes dalryperne i løbet af den sidste uge
i juni og den første uge i juli. Midt i juli er næsten samtlige
reder tomme.

I august maaned vokser rypeungerne hurtig. De, der ved
maanedens begyndelse er saa store som agerrikser, er allerede
ved maanedens udgang omtrent ligesaa store som forældrene.
Dog veier de ikke nær saa meget.

Hannens vægt er i regelen omkring 0.7 kg. Hunnens vægt
er om sommeren med et middeltal lidt over 0.5 kg.

Gunstige eller ugunstige sommere kan gjøre en forskjel i
tiden for rypeungernes udvikling af 3—4 uger.

Ryperne forekommer i meget forskjellig mængde paa
høi-fjeldet i de forskjellige aar. Paa høifjeldet sydpaa gaar der
neppe to fede aar paa syv magre.

Her i landet kan der kun undtagelsesvis blive spørgsmaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free