Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
565
Det bliver ialt i Hedemarkens amt 241 sage, som
tilsammen kun skar 2 718 tylvter eller knapt 12 tylvter hver sag.
Allerede i 1845 indgav kjøbmand A. Blehr i Stathelle
ansøgning om bevilling til at oprette en dampsag for at skjære bord
og planker, og departementet for det indre indstillede i 1847 paa
bevilling af en dampsag med 2 grinder. Bevillingen blev
imidlertid mod indstilling af regjeringens pluralitet negtet af kongen,
i hvilken anledning protokolkomiteen i 1848 antager, at
negteisen skyldes statholder Løvenskiolds indflydelse, og komiteen ytrer
lige ud, at statholder Løvenskiold som eier af privilegerede
sagbrug i denne egn var personlig interesseret i sagen.
Disse sagbrugsprivilegier blev, som før nævnt, ophævet i
1854, dog traadte loven først i kraft i 1860.
De ældre sagbrug til eksport havde vandsagene byggede ved et
eller andet fald, helst nær kysten. De havde den ulempe, at de
ikke laa umiddelbart ved havet, saa at skuren for at udskibes
enten maatte kjøres eller i pramme bugseres til havnen, eller den
maatte flødes, hvilket medførte en nedgang i varens udseende og
beskaffenhed.
Anlægget af dampsage har medført stor forandring heri.
Dampsagens beliggenhed kan vælges; lægges den ved havet,
bortfalder al transport fra sagen til havnestedet; den har en større
produktionsevne, en bedre tilvirkning, er uafhængig af ishindringer
om vinteren og vandmangel om sommeren.
Trævareindustrien tog efter dampsagens indførelse et stort
opsving.
Den let tilgjængelige store skog nærmest vasdragene
begyndte at svinde ind, og man maatte se sig om efter tømmer ved
elvenes øvre løb. Før man havde faaet renset elvene, tog
flød-ningen som oftest lang tid, hvad der i høi grad fordyrede
tømmeret og samtidig bevirkede en nedgang i kvaliteten. Idetmindste
paa steder, hvor flødningen ikke var altfor langvarig og kostbar,
begyndte det samtidig at lønne sig at medtage saavel mindre
dimensioner som mindre godt tømmer, hvilket man for havde
ladet tilbage i skogen.
Efter sagbladets form er sagene dels opgangssage og
cirkel-sage, hvilke sidste bestaar’af en cirkulær skive besat med tænder;
de siges opfundne af en tysker Gervinus i 1780. Cirkelsagene
kom imidlertid til anvendelse ved sagskuren her i landet først
omkring midten af det nittende aarhundrede. Endelig har man
baandsage, hvis blad løber som et taug uden ende over to hjul.
Opgangssagene anvendes for at skjære en tømmerstok til
bord eller brætter eller for af en stok at skjære en firkantet
bjælke ved at sage bort de ydre segmentformede dele.
Sagbladene stilles ved siden af hverandre i en ramme i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
