Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
567
udvindes af træ ved fabrikmæssig behandling og anvendes i
papirfabrikationen.
Ved cellulosefabrikerne bliver veden først findelt og siden
kogt i store kar, enten med kaustisk soda under et tryk af
10—12 atmosfærer eller med svovlsyrlig kalk eller magnesia
under 2x/a—51/ä atmosfærers tryk.
Brænderibedriften er, som før berørt, en vigtig industri for
Hedemarkens amt, det vil da sige særlig for Hedemarken
fogderi, og den er af betydning for jordbruget, som til brænderierne
med fordel kan afsætte sine poteter, hvorhos ogsaa aktieeierne af
bryggerierne faar dranken tilbage, hvilken er et søgt foder. Denne
brændevinsbrænding synes at være ret gammel paa Hedemarken.
Efter de til finans- og tolddepartementet indkomne udskrifter
af kontrolprotokollerne meddeles her opgave over tilvirkning af
spiritus ved Hedemarkens amts brænderier for aarene 1899 til
1901 tilligemed den af det tilvirkede brændevin beregnede afgift
(se pag. 568).
01 og vin var allerede i oldtiden en almindelig drik, men
først i det 13de eller 14de aarhundrede blev brændevin drukket
af europæerne. Men kunsten at fremstille berusende drikke ved
destillation er dog meget ældre. Saaledes fandt Alexander den
store paa sit tog ca. 330 f. Kr. indiske stammer, der af ris-,
palmer- eller dadelsaft tilberedte et stærkt brændevin, som de
kaldte al Rak, hvoraf benævnelsen arak hidrører. Kineserne
benyttede ogsaa fra det 10de aarhundrede arak istedetfor vin.
Araberne bragte den kunst at destillere til Europa.
I det 14de aarhundrede forstod man kunsten i Italien, i det
15de aarhundrede i Frankrige, og siden kom den efterhaanden
til de øvrige europæiske lande.
Først brugtes brændevin i Europa alene til medicinsk
brug og som en for sundheden styrkende drik; deraf aqua vitæ,
eller livets vand, vort akkevit.
Den sidste katolske erkebisp i Nidaros Olav Engelbrektssøn var
den første, som fik akkevit her i landet; den blev sendt 1531 fra
Eske Bilde.
I Norge begyndte brændevin at benyttes som drik fra midten
af det 16de aarhundrede.
I Fredrik den 2dens regjeringstid er brændevin først
omhandlet i norsk lovgivning.
En i Bergen 13de marts 1563 udgiven «reces» viser, at
denne drik da var kjendt og i brug, og senere gjennem en for
Bergens by 8de januar 1573 udgiven «ordonantz» forbødes alt
salg af øl og brændevin, før høimessen var endt.
Imidlertid synes det, som om brændevin ikke er kommet
i almindeligt brug før i Christian den fjerdes tid, efterat der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
