Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti68
HEDEMARKENS AMT.
Det samme sagn er nedtegnet i Hof i Solør ca. 1840 af
Bernt Lund.
Jormoren.
Engang i det første aar, Margret Elsæt var gift, skulde hun
gaa efter vand; saa laa der en stor, tyk gro. Margret vidste vel,
at hun skulde lægge nogle traade af klæderne sine paa groen for
ikke at faa ondt i ryggen, men hun troede nu ikke noget videre
paa sligt, og desuden havde hun en bøtte i hver haand. For
spøg sagde hun da til den: «Gaa af veien for mig du, saa skal
jeg være jormor for dig, naar du skal i barselseng.» Groen drog
sig da afveien, og Margret lagde ikke videre mærke til det hele.
Natten efter kom der en mand til hende og sagde: «Nu faar du
staa op, Margret, og være jormor til kjærringen min!» «Aa,
Gud hjælpe saasandt,» sagde Margret, «jeg forstaar mig ikke noget
paa det.» «Jo, du faar nok gjøre det, for du har lovet kjærringen
min det,» sagde manden. Det kunde Margret nu ikke erindre.
Men manden blev ved med sit. «Jo,» sagde han, «du har lovet
det, for den groen du saa, da du gik efter vand, det var kjærringen
min det.» Da turde Margret ikke andet end følge med, for da
kunde hun skjønne, at han hørte til huldrefolket. Manden gik
foran og hun efter ind i svalen, men der bar det ligesom ned
igjennem gulvet med dem, og førend hun vidste ordet af det, stod
hun i en gild stue, hvor barselkonen laa i sengen og var i
barnsnød. Saasnart hun lagde haand paa konen, blev hun
forløst. Margret tog nu barnet, vaskede det, linnede det og stelte
saa godt, hun kunde. Da hun saa var færdig, sagde
barselkonen til hende: «Ja, nu ved jeg ikke, hvad godt jeg skal
gjøre dig. Vi har intet at give dig, men vil du, hvergang du
har klær at vaske, lægge dem ud i svalen, saa skal jeg vaske
for dig, og da skal ingen have hvidere vask end du. Men nu vil
jeg sige dig noget. Manden min holder nok af dig, men naar
du gaar, saa skyder han efter dig ligevel, for han kan ikke
bryde arten; derfor maa du skynde dig op ad trappen, saa
træffer han dig ikke.» Margret gjorde, som huldrekonen havde
sagt. Da hun var i trappen, skød manden, men han traf ikke, —
og sine klæder behøvede hun aldrig at vaske. Saaledes fortalte
Margret det hele; og at ingen havde hvidere klær end Margret
Elsæt, det er bekjendt i hele Hof.
Ifølge et lignende sagn fra Romerike, Akerssogn og
Drammens-kanten sidder huldremanden, da konen er kommen ned til dem,
ined hænderne lagt sammen over knæerne, og naar mandfolk
sidder saaledes, da er det ikke muligt for en barselkone at føde,
det er bekjendt nok. Da gav hun manden ærinder og bad ham
snart gaa efter et, snart efter et andet, men der han sad, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
