Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
723
Stedet et Par Aars Tiid, for at tørres. Naar han vil tænde Ild
deri, som gierne er ved St. Hans Dags Tiid, passer han det saa,
at der ere Regn-Skjrer paa Himmelen, som lade ham haabe en
strax paafølgende Regn; thi deraf dependerer i det Fald hans
Lykke. Dog bedrages mange ved deres Naboers Gisning, thi
naar den eene tænder Ild, forlader den anden sig derpaa, og
følger efter, saa man i den gandske Egn seer Røgen opstige af
mange Ild-Stæder tillige. Naar Træerne, saa vit mueligt, ere
udbrændte, og de store Brande, som ligge her og der, nesten slukkes,
men Resten er bleven til Aske, ligesom ogsaa Jorden med sin
Mosse og smaa Rødder forbrændt, da bier man ikke til Grunden
kølnes, men strøer Sæde-Rugen strax i de hede Emmer eller halv
gloende Aske, saa at man hører det sterk knekke, til Tegn, at
Skallen springer af Heede. Videre rører man ikke derved, men
venter paa Haabets Opfyldelse ved en god og giennemblødende
Regn. Følger denne kort efter, da kand Bonden giøre sig
nogenlunde Fortrøstning paa en overflødig Rug-Høst i nestkommende
Aar, ja saa overflødig, som udenlands knap kand troes, men er
dog en unægtelig Sandhed, om nogen vil efterforske den, nemlig
naar alting gaaer vel, kand vel efter en enkelt Skieppe
Braate-Rug høstes Sex, ja undertiden Otte til Ti fulde Tønder af den
allerudvaldeste Rug.»
Pontoppidan er selvfølgelig feil underrettet, naar han fortæller,
at man saaede lige i ildmørjen, «saa at man hører det knekke
til Tegn, at Skallen springer af Heede».
Kjøreveie var der ikke før paa Solør Finskog.
I H. Rosencreutz’s relation over Norges riges tilstand 1699
heder det:
«Der kommer en Vey fra Sverige over Sex Miils Skougen,
gaar paa en Gaard i Grue Sogn, kaldet Øver-Berger, 3 Miile fra
Kongsvinger, — er passabel Vinter og Sommer.»
Denne vei benyttes endnu af gaaende. Som mange gamle
veie gaar den over høider og bratte bakker og brugtes derfor
ikke om vinteren; da havde man vei over sjøer og myrer. Den
har ikke været kjørevei, men brugtes til ridning og kløvning.
Tidligere drog mange reisende paa vinterføret over Finskogen,
handelskarle, som bragte svensk jern til Grundset marked, og
fisk og heste førtes til Karlstad.
Kjøreredskaber var der heller ikke paa Finskogen tidligere.
Til al gaardskjøring om sommeren anvendtes slæder.
Omkring 1850 anskaffedes nogle gjødselkjærrer; men først med de
nye veie efter 1870 kom karioler og andre kjøreredskaber til
Finskogen. Fra chausséen er der i de senere aar oparbeidet
tildels rodelagte veie til gaardene.
Veien fra Roverud over Røgden blev færdig i 1870 og kostede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
