Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
sin ret gjældende her. Sigurd Rise, Snefrids søn, og dennes søn
Halvdan førte kongetitel paa Oplandene; Ring, kong Haralds og
Alvhilds søn, tilligemed sønnen Dag var ligeledes konger paa
Oplandene, fornemmelig Heinafylke, og andre grene af Haralds
æt har holdt sig her med arvelig kongetitel. Det omtales ikke,
at Haakon her, saaledes som andensteds i sit rige, tog sig af
lovgivningen, og Viken og Oplandene synes ikke at have staaet
under kong Haakons egentlige styrelse.
Derimod berettes det omstændelig i Egil Skallagrimssøns
saga, at kong Haakon tog skat i Vermland.
Haakon foretog nemlig et tog til Vermland, som havde været
Harald haarfagre skatskyldigt, men paa hans gamle dage faldt
det fra, og skatterne blev ikke betalte. Haakon prøvede paa at
bringe Vermland til atter at betale skat og sendte 12 mænd
til den daværende jarl, ved navn Arnvid, som betalte skatten,
men skattekræverne blev paa Eidskogen dræbte. Saaledes gik
det endnu e.n gang. Kongen besluttede at gjøre et tredje
forsøg og vilde sende lendermanden Thorstein, Arinbjørn herses
søstersøn. Egil Skallagrimssøn opholdt sig da hos Thorstein, og
Egil drog i Thorsteins sted med 12 mand, 8 var kongens
mænd og 3 hans egne. Det var fuld vinter, og de drog afsted
med heste og slæder. Veiene var synlige og farbare, indtil de
kom til henimod Eidskogen; da faldt der en nat saa meget sne,
at de ikke kunde se den rette vei; kongens mænd foreslog, at
Egil og hans 3 følgesvende skulde drage i forveien over aasen
til en gaard, som tilhørte en rig mand, Aarmod Skegg, medens de
selv vilde tage andet natteleie. Kongsmændene tog sine ski,
ilede hurtig til Oplandene og lod Egil og hans mænd i stikken.
Disse kom med møie over aasen til Aarmods gaard og blev her
godt modtagne, idet der blev sat frem store kander fulde af skyr
(sur melk). Aarmod beklagede, at han ikke havde øl, og Egil og
hans mænd, der var tørste, drak af alle kræfter. Senere blev
bordet dækket med gjæstebudskost og øl af stærkeste slag. Ved at
narre Egil og hans mænd til at drikke en mængde sur melk
havde Aarmod haabet at faa dem drukne, hvorpaa han lagde an.
Egil og hans mænd drak tappert, og tilslut var alle folk i stuen
temmelig drukne. Aarmod vedblev at drikke Egil til, og
hus-karlene drak med Egils mænd. Egil mærkede tilsidst, at han
ikke længer kunde holde det ud. Han gik da over gulvet hen
til Aarmod, lagde sine hænder paa hans skuldre, og klemte ham
op mod høisædestolperne; i det samme spyede han ham i ansigtet,
baade i øine, næse og mund, saa at Aarmod var nær ved at
tabe aandedrættet og maatte ligeledes kaste op. Huskarlene
skjældte Egil ud, fordi han bar sig saa svinsk ad, men Egil
svarede, at han kun gjorde som husbonden, der jo ogsaa bræk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
