Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
849
præstens opfordring til at opgive sit gamle fædreland og give sig
ind under Sveriges krone.
Tre dage efter, paa Vor frue dag, prædikede hr. Daniel i
Særna, kapel, uddelte sakramentet og døbte børnene.
Der havde været saa ofte messefald i Særna, at børnene,
som døbtes, var blevne saa store, at de rev istykker et blad i
hr. Daniels alterbog.
Daniels skare opløstes ved Elfsdal kirke og med 3 bønder
fra Idre, Særna og Hede reiste han til Ornäs, hvor han gav
beretning om toget til landshøvdingen.
Daniel fik i belønning 12 tønder korn og befordredes til
Kumla pastorat i Vermland, hvor han døde 1677 i en alder af
78 aar. Hans efterkommere beholdt kaldet efter ham i flere aar.
Hr. Daniel gav, som berørt, løfte om, at de tre bygdelag skulde
faa ordentlig gudstjeneste, om de gav sig under Sverige; hidtil
havde præsten i Elverum kun en gang i mellem besøgt dem.
Ved freden til Brømsebro glemte man fra dansk side at tage
nogen bestemmelse om Særna og Idre, idet de ikke omtales i
fredstraktaten.
Den svenske regjering indrettede sig meget tidlig som herre.
Befolkningen var af dronningen bleven fritagen for
soldatudskrivning og flk ikke ret mange aar efter krigen sin egen
sjælesørger, hvis underholdning for en del blev udredet af det
offentlige. Præsten i Elverum kom efter freden opover til Særna og
formanede uden nytte sin fordums menighed til at vende tilbage
til sin pligt mod Norges krone. Da den negtede at betale skat
til Norge, udfærdigede Hannibal Sehested i 1646 et brev til
befolkningen og truede den med straf, hvis den ikke opfyldte sin
skyldighed som norske undersaatter. Dette brev blev oplæst fra
prædikestolene i Idre og Særna kapeller; det eneste svar,
bønderne gav paa denne henvendelse, var, at de ikke turde for
svenskerne, som havde tvunget dem til at sværge dronningen
troskabsed; men, lagde de til, de skulde med glæde anerkjende sin
gamle konge, hvis han kunde forsvare dem mod de svenske.
Med denne noget vredne erklæring, som var undertegnet af 8
bønder, indfandt Østerdalens foged sig hos statholderen og afgav
derhos en skriftlig fremstilling af det passerede. Sehested
resolverede da kort og godt i en paategning, at «fogden skulde ved
næste officerer eller andre bekvermnere middel lade tage disse
anførere (o: underskrivere) ved hovedet». Det var imidlertid
lettere sagt end gjort, og det strenge bud blev heller ikke bragt
i udførelse. Kong Kristian, som ved samme tid kom til Norge,
vilde nemlig, at Sehested skulde gjøre et nyt forsøg, og hvis
bønderne da fremdeles undslog sig for at vende tilbage til Norges
krone, skulde de have sit odelsgods forbrudt. Men dette forsøg
54 — Hedemarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
