Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
KRISTIANS AMT.
Øvre Telemarken og Setesdalen udgjorde i 1900 befolkningen
11.i) pct. af hele landets befolkning i bygderne.
Men af alle landets oldfund fra yngre jernalder, ialt 6 961,
er 912 eller 13.9 pct. fra de nævnte dale, hvilket antyder, at
forholdsvis var befolkningen lidt større end nu; ialfald har den
neppe været forholdsvis mindre.
Bebygningen er tættest paa det lavtliggende siluriske land
paa Toten og Hadeland. Det viser sig overalt, hvor man fra de
ældre formationer kommer ind paa det af lerskifer og kalkstene
bestaaende land, at bebygningen bliver tæt, idet der ligger gaard
i gaard, medens der paa de ældre formationer er mest skogland
Hvor lerskifer og kalksten danner undergrunden, er der flest
indbyggere paa hver kvadratkilometer, saaledes i Jevnaker 27, i
Østre og Vestre Toten herreder 25 indbyggere pr. km.2
I Valdres er bebyggelsen mest knyttet til hoveddalførerne og
sidedalene.
Ogsaa i Gudbrandsdalen er bebyggelsen tættest i bunden af
dybe dalfører; men ogsaa opigjennein de bratte bakker høit over
dalbundene, tildels op mod trægrændsen, er der spredt bebyggelse
Det er særlig husmændenes pladse, som ligger høit og ofte frit
og vakkert med udsigt over bygden og dalen. Selve dalene, hvor
bebyggelsen ligger, udgjør en brøkdel af herredernes samlede
areal. Sætrene ligger spredt over hele den del af fjeldet, som
ligger nærmest dalene. Indenfor sætrene, i de mest
afsidesliggende dele af fjeldet, er der fælægre.
De lavestliggende gaarde i amtet er de, som ligger langs
Mjøsen, 121 m. o. h., og Randsfjord, 132 m. o. h.; de fleste
gaarde i Kristians amt ligger mellem disse høider og op til den
høide, hvor kornavlen som regel er sikker, det vil sige op til
500 til 520 m. Herfra og op til 600 m. ligger der adskillige
gaarde, men i disse høider bliver kornavlen mange steder usikker,
og antallet af gaarde aftager. Paa grændsen mod Nordre Aurdal
ligger i Hemsedal gaarden Ijøkken 876 ru. o. h., hvor der som
før berørt er avlet godt korn i somme aar. Den brede aasmark
mellem Hallingdal og Valdres har mindre dale med frugtbart
jordsmon og talrige sætre, og i gammel tid sj-nes her at have
været fast bebygning.
Der er, som andetsteds omtalt, flere fund fra egnen om
Svenskin, hvilke fund tyder paa fast bebyggelse her i yngre
jernalder; saaledes ved Svenskin, ved Grunke, ved Nøsen sæter og ved
Haugvørpin sæter.
I «Valdresia reserata» beretter Ruge om høitliggcnde steder i
Valdres, der siges at have havt fast bebyggelse:
«Udenfor bygderne i fjeldene er mig bekjendt at have været
beboede hele bygdelag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
