Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt.
107
lavt regnet over 20Vs norske kvadratmil eller, da 1 kvadratmil
er 127 km.2, 3 10.3.5 km.2 er afskoget. Efter jordbrugstællingen
er i Gudbrandsdalen og Valdres 3 605 km.2 skog, eller hvis alt
det ovenfor omtalte land er afskoget, saa skulde arealet af det
afskogede land ikke være meget mindre end det, som nu er
skogbevokset.
Arealet af Gudbrandsdalen og Valdres udgjør 20 873 km.2
Hvormeget af dette land, der ligger over skoggrændsen, vides ikke.
Efter O. ./. Brochs statistik skulde 3 860 km.2 eller noget over
18 pct. ligge lavere end 2 000 fod eller 627 m. Fradrages
462 km.2 for ager og eng, saa bliver det ca. 3 400 km.8, som
ligger under 2 000. Nu er der i Gudbrandsdalen og Valdres
3 605 km.2 skog eller et areal noget større end arealet af det
land, som ligger under 2 000 fod. Imellem 2 000 og 3 000 fod
eller mellem 627 og 941 m. ligger, efter O. J. Broch, 9 030 km.2
eller 25 pct. af disse fogderiers overflade, og det er i disse høider,
at den største del af det afskogede land, 3 103 km.2, ligger; det
vil sige, at det meste af den skog, som er forsvunden, er
fjeld-skog, der paa grund af sin beliggenhed ikke har havt meget stor
væksterlighed.
At sæterbrugets hugst og anden hugst har bidraget til at
afskoge dette land, og at skogen mange steder er forhugget ogsaa
i selve bygden, er visseligen saa ; men det maa erindres, at skog
opimod højfjeldet ikke taaler sterk hugst. Den synkning af
furu-grændsen, som har fundet sted, kan imidlertid neppe ene og
alene tilskrives forhugning af skogen, idet klimatiske forandringer,
som berørt, har virket sammen med hugsten til at afskoge.
Afskogningen paa de omhandlede strækninger synes at være
gammel. Den ældste matrikul for Valdres er udarbeidet i 1664,
eller paa en tid, da der ikke kan være foregaaet nogen større hugst
til salg i den øvre del af dette dalføre. Men i 1664 var der langs
Vangsmjøsen, 469 m. o. h., kun lidet naaleskog; denne synes da at,
være stanset aldeles ved gaardeue Kjærstein og Eltun ved den øvre
ende af dette vand. Fra disse og op til Opdal, dalens øverste gaard,
665 m. o. h., omtales i 1664 kun tarvelig birkeskog og risbrænde.
Ingen af disse øvre gaarde havde skog til husbehov. 1 hele
Vang var det i 1664 kun paa Hagestranden, at der var nok skog.
Ogsaa i den øvre del af Østre Slidres dalføre var det omtrent
ligedan. Ved gaarden Hedalen var der endnu skog til husbehov,
ved Beito derimod kun «beiteskog og brænde». Disse øvre dele
af Valdres hører til de dele af landet, fra hvilke der har været
klaget over skogens tilbagegang.
Mange steder, som i lierne i Gudbrandsdalen, er landet
afskoget ved sterk hugst. Men ogsaa andre steder, hvor der næsten
ikke har været hugget, synes furuen at gaa tilbage. Svære tør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
