- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
137

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

37

stor udvandring høsten 1909 over alle lavlande til Mjøsegnene
og videre.

Man ser undertiden den ene lemæn efter den anden styrte
sig blindt ud i sjøer som Randsfjord og Mjøsen; de svømmer
om en stund og ligger derefter døde.

I 1891 var Gjendin lange strækninger som helt oversaaet af
døde lemæn.

Paa fjeldene vandrer lemæuene ofte ud paa snemarken og
bræer, styrter ned i sprækker og sulter ihjel, eller de sner ned
paa de store fonner. I Jotunheimen kan dynger af lemæn ligge
frosne i issprækkerne aarevis.

Under vandringerne synes de at tabe bevidstheden om fare,
de løber ikke afveien og overkjøres ofte paa landeveien. De kan
trænge lige ind i byernes gader, ind i aabne husdøre. I
november 1909 var de talrige i Gjøviks gader, og i længere tid maatte
der hver morgen kjores bort et kjærrelæs af døde lemæn, som
var overkjørte, faldne ned i kjeldere eller var dræbte af
mennesker eller dyr.

De talrige aadsler af lemæn, som i yngleaar ligger strøet
ud over fjeldene, og de ekskrementer, som ophobes udenfor deres
huller, forurenser vandløbet. Der har ofte hos befolkningen
opstaaet visse sygdomme, som i regelen er forbundne med sterk
feber (lemænfeber, lemænsott).

Husdyr angribes ogsaa under lemænaar af tarmlidelser, der
antages at opstaa af drikkevandet, eller derved, at de fortærer
lemæn.

Snespurv, snetiting, snjospikke, snjofugl (plecfropkanes nivalis)
forekommer paa Dovre, i Rondane, i Jotunfjeldene og paa tiere fjelde;
den kommer undertiden sidst i marts og først i april i flokke
ned til lavlandet.

Snespurven er en ægte høifjeldsfugl, der udelukkende har
tilhold i de høitliggende stenurer ovenfor trægrændsen, helt oppe
mod den evige sne. Dens farve er om sommeren sammensat af
rent sort og rent hvidt, og staar i en mærkværdig
overensstemmelse med det iænde, den bebor; dens korte sang kan hores fra
en snefonn eller fra de mørke klippeblokke i ensomme omgivelser.

Sneugle (surnia nyctea) er og en ægte høifjeldsfugl; den er
hyppig i lemænaar og ruger i ikke ringe antal i amtets høieste dele.

I de aar, da der er lemæn i mængde i høifjeldet, er der
ogsaa, usædvanlig mange sneugler. De lever næsten udelukkende
af lemæn. I slige aar er sneuglen overmaade frugtbar. I dens
kunstløse rede kan der da samtidig ligge nogle unger saa store,
at de begynder at faa vingefjære, andre, som blot er dunklædte,
andre, som netop er kommet ud af ægget og ganske nøgne, og
desuden æg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free