Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFART.
255
Sælgerne skal «fø dyrene frem». Efter salget har sælgeren
ingen fordel ved at fodre godt; det gjælder at faa dyrene leveret
i nogenlunde forsvarlig stand om vaaren. Fordringerne til
dyrenes huld er ikke overdrevent store og kan vanskelig strammes,
som kjøbet nu drives. Den almindelige foderknaphed i
fjeldbygderne bidrager sit til, at der maa knibes paa fodringen udover
høsten og vaaren til disse solgte dyr.
Dette forhaandssalg allerede tidlig paa vinteren er saaledes
mindre heldigt, men det er vanskeligt at undgaa. Det er ikke
let at faa salget flyttet frem til senere paa vaaren, saa bønderne
selv eiede dyrene til omtrent den tid, da de skulde leveres til
fæhandlerne og sendes paa beite. Fæhandlerne maa nemlig have
sikret sig et vist antal dyr, før de ordner sig med fjeldhavn,
fækarer m. v., og derfor maa de foretage indkjob tidlig.
Gudbrandsdøler, valdreser og sogninger driver fæhandel. Om
vinteren kommer de paa ski og gaar fra gaard til husmandsplads
og kjøber fæ. De leveres kommende sommer og samles paa
bestemte steder i bygden.
Driftebønderne handler mest med okser og kjør i Valdres,
lidet med sauer og gjeter og ikke meget med heste.
Disse indkjøb, som foregaar i marts og april, benævnes
vaarkjøb. Det er ikke saa let for fækaren at bestemme prisen
paa kjør, som han forst skal afsætte et halvt aar senere, og efter
en sommer, som kan blive baade god og daarlig. Antager han,
at det bliver et rigtig godt aar og derfor dyrtid paa fæ, saa
lader handelskaren sig forlede til at betale rundelig, og det kan
da hænde, at enkelte lider direkte tab.
Fækaren kjøber baade ungfæ og gamle kreaturer, gjeldfæ og
melkekjør og af disse sidste høstbære, vinterbære og vaarbære
om hinanden. Gjælder handelen en drægtig ko, opgiver sælgeren
kalvningstiden og ansees da at have garanteret denne.
Sælgeren antages intet ansvar at have for feil, som han
ingen kundskab har om, og heller ikke for dem, han ved om,
naar kjoberen ikke spørger efter saadanne ; pligt til uanmodet at
give oplysninger om feil paahviler ham ikke, og han ansees ikke
at have overtaget en stiltiende forsikring.
Retsopfatningen gaar i senere tid i retning af at kræve
ansvar for skjulte lyder paa kreaturer, som sælges. «En skjult feil,
som sælgeren ved om, bør omtales, især hvis den er af farlig
beskaffenhed.» Den antagelse vinder udbredelse, at man kan faa
en kreaturhandel omstødt paa grund af en væsentlig feil, hvis
sælgeren kjendte til den paa forhaand. Men man kan ikke
kræve en sælger til ansvar for lyder, som han var uvidende om.
Gjerne nogle dage før St. Hans begiver driftekaren sig ud
paa «fæsank» eller fæsamling. Han sender først sælgerne bud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
