Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING:
373
fuld, saa det skulde betyde det rædselsfulde ridt (se Beskrivelse
af Bratsberg amt, bind I, pag. 418). Sagnet i snevrere forstand
tilhører den rygske folkestamme, og det er udbredt øverst i Valdres
og Hallingdalen, men ikke i Gudbrandsdalen og paa Østlandet
ellers.
Om jolesveinarne er der ikke faa efterretninger i Vang.
Berit paa Flaten. Paa gaarden Flaten boede en kjærring,
som hed Berit, og som var fremsynt. Julaften var hun rent
urolig for julesvendene, og ofte hele julen med.
Sjelden fik hun nogen julaften sidde ved bordet med sine;
hun maatte oftest ligge i sengen med begge haandbagene for
øineue.
En julaften gik Berit ud med en jente, som hed Gud bjørg.
Om lidt sagde Berit: «Gudbjerg, ser du de som e ser. du?»
«E ser inki noko e,» svarede Gudbjørg.
«Ja, so kom hit,» sagde Berit, «saa ska du faa sjaa ain
gild’e raag med «jolesvaino». Hun satte da den venstre haand
i siden paa sig og bad Gudbjørg se gjennem det hul, som blev
under armen hendes. Da saa Gudbjørg, at der kom ridende ud
fra Ulshaugen en række saa lang, at den naaede lige til
præste-gaarden, og det er omkring en halv fjerding. I)e havde vakre
heste, og de saa godt ud, og saa havde de gode sadler og
pragtfulde bidsler paa alle hestene. Eftersom julesvendene red forbi
de to. pegte de paa dem med stavene sine, og de havde hver
sin hvide stav i den høire haand. «Aaja,» sagde Berit, «ikveld
bli de væl ain orole kveld for me.» Og det blev det.
Da hun havde sat sig tilbords, kom de ind, men det saa
ingen anden end Berit. De kløp hende og de spændte hende,
til hun maatte gaa fra bordet, og da var stuen saa fuld, at, det
vrede; men alligevel var der god plads til husets folk. De satte
sig ved bordet, og de spiste og drak allesammen; men det
mærkedes ikke paa mad eller drikke. Katten vilde de rent dræbe,
saa at folkene i huset forstod baade paa Berit og katten, at det
var julesvende, som var inde, endda de ikke kunde se dem.
Mons paa Greliamar. En gut, som hed Mons, tjente paa
Grehamar i Vang; det var en troværdig kar, som aldrig for
med vas.
lj!n julaften gik han ud for at fodre hestene. Han blev
borte, og derover undrede de andre sig; for alle vil gjerne være
hjemme julaften. Da Mous kom ud, stod gaarden fuld af folk
og heste, og alle karene havde hatte paa hovedet; men alligevel
sagde de: «Kor e min hatt, kor e min hatt?
Nu kan det nok være, at Mons var lidt drukken, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
