Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
KKISTI ANS AMT.
Skottetoget i 1612. Under Kalmarkrigen lod den svenske
konge Gustav Adolf hverve leietropper i Holland og i Skotland.
En trop af skotske leietropper paa 2 skibe under oberstløitnant
Alexander Ramsay landede i Romsdalen for derfra at drage gjennem
Gudbrandsdalen og til Sverige. Men denne trop faldt ved Kringen
i Sel i et baghold, som gudbrandsdølerne havde lagt, og den
allerstørste del blev nedhugget den 26de august 1612. De i Holland
hvervede leietropper under den flamske oberst Jan van
Mønnich-hoj’en, ialt 1400 eller 800 mand sterk, seilede paa 4 skibe fra
Holland den 14de juli; de kom ind i Trondhjemsfjorden, hvor
de gjorde landgang i Stjørdalen. Denne hær slåp helskindet over
Merakerfjeldene ind i Jemtland, som netop var besat af en svensk
styrke.
Bagholdet ved Kringen tillægges muligens ikke længer den
samme vægt, som det i 300 aar har indtaget i dalens egne
traditioner.
Den ærefulde begivenhed hører krigshistorisk seet ikke til
de store begivenheder. Vigtigere var gudbrandsdølernes deltagelse
i kampen for befrielsen af Trondhjems stift og hadelændingernes
kamp ved Harestuen i 1716.
Striden ved Kringen blev forsaavidt af betydning, som den
gav stødet til, at Norge fik et ordnet værn. Aaret efter
fredsslutningen bestemte nemlig Kristian IV, at 2 100 af kronens gaarde
i Norge skulde udlægges til soldaterhold. Dette var begyndelsen
til lægdsinstitutionen, grundlaget for hærordningen af 1628, hvorved
der blev en af landets egen befolkning udskreven, ordnet hær.
Vinje skriver om bagholdet ved Kringen, maaske noget sat
paa spidsen:
«Eg kann ikki finna nokot so stort i denne gudbrandsdalske
daad. Folk maa møta bjørnen, naar han kjem heim til gards,
og den mann, som ikki gjerer dette, er daarlegare enn bjørnen
sjølv. Det maa vekkja storre undran, at Sinclair kunde koma
so langt. Det visar, kvat det maatte vera for ein saudehop af
folket vest i Raumsdalen. Dei poeter, som koma i eldhug for
slik ein strid, maa ganga ut fraa det, at mannen er som jasen
(haren), at han rømer baadi fraa ungar og altsaman, herre det
ruslar burt i busken. Men det visar, at gudbrandsdølirne vaaro
karar, og det skal dei hava takk for, endaa det ikki var meir,
enn me bør venta af kver mann alt ned til den armaste stakkaren.»
At skotterne kom til at drage gjennem Gudbrandsdalen, gik
saaledes til: Efter forskjellige tvistemaal mellem kongerne Kristian IV
af Danmark-Norge og Karl IX af Sverige udbrød Kalmarkrigen
mellem disse riger 1611. Kong Karl døde 26de november 1611,
og hans søn Gustav Adolf fortsatte krigen. Den danske konge
havde fra begyndelsen af krigen mange tusen mand fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
