Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
KRISTIANS AMT.
retning fra vest mod øst; nærmest Mjøsen er en del dyrket mark
med endel gaarde; længere vest er dalen temmelig øde,
bebyg-ningen er endel sætre. Vestlig ligger de høieste fjelde.
Glæstad-høgda har trigonometrisk varde og naar 605 m. o. h. Fjeldene
har skog især længst mod vest, nærmere Mjøsen er der mere
dyrkede bakker; nogle gaarde ligger temmelig høit, skilte fra
Mjøsen ved temmelig bratte skraaninger; lavere ned er en
strimmel dyrkbart jordsmon. Den betydeligste høide her er Bjørgehøgda,
509 m. høi. Sydligere er en vid fjelddal, Braastadelvens dal,
der gaar forbi Glæstad gaard og Gnbberud gaard. Sydlig for
Braastadel ven, nordvest f or Hunn kirke, ligger Bergsvarden, 450 m. høi.
Strækningen fra Nordengen gaard ved Glæstad i vest til
Neraasen gaard i øst kaldes i almindelighed Aaslændet.
I den vestlige del paa nordsiden af Braastadelven er endel
dyrket mark og nogle gaarde; længere mod øst nær Mjøsen er
smaa aaser skilte ved dyrkede bakkestrøg. Søndenfor nævnte
vasdrag stiger fjeldet langsomt fra elven. Naar undtages
myrerne, er landet her overalt skogdækket.
I sydvest henimod grændsen mod Søndre Land herred er der
hoider, som er skogbevokset, skilt ved dale. Her naar
Sevals-haugen 695 m.
Vardal herreds mest dyrkede og bebyggede del, gaar som
et temmelig bredt dalføre gjennem herredet fra øst mod vest.
I den vestre del er denne strækning smal, i syd begrændset af
Mustadelv. Længer mod øst udvider dalen sig mere, med
dyrkede bakker paa begge- sider af Hunnselven helt ned til grændsen
mod Østre Toten herred og Vestre Toten herred. Her veksler
de dyrkede bakker med mindre, skogbevoksede aaser, det
frugtbareste strøg er nær Mjøsen og i midten af hovedsognet omkring
Vardal hovedkirke.
Dalbunden i Mustadelvens (almindelig kaldt Vesleelven) dal er af
forskjellig bredde og beskaffenhed. Vestligt indtil Aalstadelvens
xidløb er dalen trang og skraaningerne temmelig bratte. Længer
nede udvider den sig noget og danner flade elveslaatter, afbrudt
af aaser, her er flere fosser i elven.
Mustadelvens dal har temmelig steile sider, mindre steile
bliver de nærmere elvens udløb i Hunnselven ; den vestre bred er
her mere aaben med skogklædte bakker og aaser. Det
trigonometriske punkt Bergsvarden, 450 m. hoi, ligger isoleret i nordvest
for Gjøvik.
Landet syd for Mustadelven er høiest i den vestlige del.
Her naar Mustadkampen 596 m., Høgbrenna er grændsefjeld mod
Søndre Land.
Fra Hunnselven gaar et lidet dalføre vestover, og her er paa
Skumsjøens nordside beboet og dyrket strøg. Længere mod øst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
