Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØNDRE AURDAL HERRED.
30ST-
Storfæet er dels stedegent, dels blandet med dyr fra
Telemarken og Hallingdal, men ikke i synderlig stor udstrækning.
De fleste heste er kjøbte fra Gudbrandsdalen og Nordfjord, de
gamle valdresheste er næsten forsvundne.
Sauerne er mest blanding med cheviot.
Der sælges endel melk.
Skog. Herredet har skog af gran med noget furu, og
aa-serne paa begge sider af dette langstrakte herred er skogbevokset
langt indover. Granen er almindeligere end furuen. Af løvtræer
er der mest birk. Væksterligheden er god i dalene, daarlig i høiderne.
Foruden gran, furu og birk vokser i herredet asp, rogn,
or, hassel og selje.
Skogen afgiver en del større salgslast og meget smaatømmer.
Som brændsel bruges foruden ved stenkul og koks.
Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brænde paa forbrugsstedet
inden bygden var: Birk 12 kr., or 7 kr. furu og gran 9 kr.
Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 19 kr. for
6 m. 17 cm. top.
I herredet er en bygdealmenning, Bagn og Reinli sameie. Den
er anerkjendt som bygdealmenning. Brugsberettigede til husbehov
er 241, til sæterbrug 160. Der er 800 hektar barskog og 600
hektar løvskog.
Søndre Hedalen sameie, som ligger til gaards-nr. 87—95
inklusive og ikke er særskilt matrikuleret, angives i opgaven ved
jordbrugstællingen i 1907 til 600 maal skogmark.
Nordre Hedalen sameie, som ligger til gaards-nr. 76—86
inklusive og ikke er særskilt matrikuleret, angives i opgaven ved
jordbrugstællingen i 1907 til 16 000 maal skogmark.
Skoggaarde i herredet er: Haugsrud, Piltingsrud og Rustebakke
i Begndalen sogn, Fonnhus i Bagn og Storruste i Hedalen.
Myrer. Der er mange myrer: Gjenlimyren i Hedalen,
Høgemyren og Venelien i Bagn.
Enkelte mindre muldmyrer er skikkede for dyrkning; nogle
mosemyrer er der i Hedalen og Bagn.
Der er myrer nordfor Odalselv mellem Garthusberg og
Høgliberg, omkring Høleras vestre del, Bugfyldelven og Bøve.
Paa fjeldet veksler ofte myr med aasknatter.
Myrerne benyttes tildels som havnegang og slaatter.
Der er flere torvmyrer, saaledes Høgemyren i Bagn; nogle af
dem er gode og udnyttes.
Anlæg for torvdrift paa Høgemyren i vestre Bagn havde i
1910 en arbeidsstyrke paa 12 mand i 5 arbejdsuger. Produktion
500 m.3 til en værdi af 1500 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
