- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
345

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ETNEDALEN’ HERRED.

345

i det daværende Skrautvaal sogn. Den staar paa gaarden Ton
og er bygget af træ som langkirke efter tegninger af arkitekt
Nordan den ældre. Fra den tid kirken blev indviet og taget i
brug (1866), overgik Nordre Etnedalen distrikt til et eget anneks.

Bruflat kirke blev, uvist af hvilken grund, ikke bortsolgt
sammen med de øvrige kirker i Aurdal ved kongeskjøde af 2den
august 1723. Saavel den som Nordre Etnedalen kirke har altid
været i menighedens eie.

Sognepræsten afholder gudstjeneste i Bruflat og Nordre
Etnedalen kirker henholdsvis 40 og 20 gange aarlig, dog under
iagttagelse af, at der paa de store høitiders Iste dag altid forrettes
i hovedkirken. I sommermaanederne har sognepræsten ret til at
sløife 2 å 3 gudstjenester i hovedkirken og istedet afholde
bibellæsning paa præstegjeldets sætre.

Etnedalen præstegjeld og herred oprettedes ved kgl. resi. af
21de decbr. 1893, idet Bruflat sogn fraskiltes Søndre Aurdal og
Nordre Etnedalen sogn Nordre Aurdal præstegjeld og herred.
Bruflat er hovedsognet.

I henhold til kgl. resi. af 6te oktober 1900 er et 6 maal stort
jordstykke af pladsen Kirkebakken i Bruflat indkjøbt af det
offentlige, hvorefter der paa jordstykket er opført embedsbolig for
sognepræsten i Etnedalen.

Jernbane. Valdresbanen kommer saavidt ind i Etnedalen
herred, hvor der er en station, Tonsaasen. Fra Etna stationT
480 m. o. h., i Nordre Land herred stiger Valdresbanen 13 km.
til Tonsaasen station, 683 m. o. h., i Etnedalen og sænker sig senere
13 km. til Bjørgo station, 510 m. o. h., i Nordre Aurdal herred.

Hovedveie. Ved Høljerasten bro kommer den bergenske
hovedvei fra Nordre Land ind i Etnedalen herred. Veien er
bygget som chaussée i aarene 1860—65, kjørebredde 4—4.5 m.,
maksimumsstigning 1 : 20. Den gaar over Etna paa Høljerasten
bro (14 m. sprængverk), fører paa sydsiden af elven, væsentlig
fladt, frem til hvilestedet Trondhjem, hvorfra den lange opstigning
over Tonsaasen begynder. Veien gaar forbi Johannessveen og
Tonsaasen sanatorium og stiger fremdeles op forbi Breitunsæter
og Breituntjern til veiens høieste punkt, 720 m. o. h., ved Nordre
Aurdals grændse, gjennem hvilket herred den saa fortsætter
nordover. Længde 17.400 km.

Efterat Valdresbanen blev bygget, er veien aflastet og trafiken
ubetydelig. Den vedligeholdes af herredet med et aarlig bidrag
af amtet, stort 1 200 kr., hvorved herredets udgifter bliver dækket.

Bygdeveie. Ved Nordre Lands grændse kommer bygdeveien
fra dette herred ind i Etnedalen. Fra grændsen til Bruflat kirke,
10 480 m., er bygdeveien den gamle, nedlagte bergenske hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free