- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
87

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

87

mærker optræder i forbindelse med jættegrydestriberne, ved det
forenede arbeide af vandet og bræen.

Huler. Fra Undrumsaasen omtales en hule. Den ligger
lige paa vestsiden af knausen østenfor 103 m.-høiden (o: syd for
det trigonometriske signal). Indgangen er liden, saa en mand maa
krybe ind; men indenfor udvider den sig til en hel grotte, som
kan rumme 8 å 10 mand. Fra denne grotte gaar der videre
indover en mørk, trang hule, som dog snart ender.

I Herkelaas nord for gaarden Haugen paa Tjomø findes der
en meget lang hule. Den antages i sin tid at have været
benyttet til bolig for mennesker.

En liden hule, Dragekloven, nær Fredriksværn værft, er
omtalt af H. Reusch; fra en strand med afrundede stene gaar
den i nordnordvestlig retning ind i en liden syenitkuppe.
Længden er ca. 8 m. Bunden, som er dækket af sand og rullestene,
er neppe nogensteds 1 fod bred. Høiere op gaar væggene fra
hverandre indtil 4 fod. Indad snevres den atter sammen.
Væggene er glattede og tilrundede.

Paa den side af Løvøen i Borre, som vender ud mod fjorden,
er der oppe i fjeldet en hule.

Paa sydspidsen af Bastø i Borre er der to grotter saa store,
at flere personer kan faa plads derinde.

Lerfald. Der har gaaet ikke saa faa lerfald i amtet, men
de fleste har ikke været store.

Der er tre gaarde i amtet, som heder Jordfaldet, nemlig
Jordfaldet i Strømmen, Jordfaldet i Sem og Jordfalden i Brunlanes,
og disse navne antyder sikkerligen lerfald. Navnet Jordfalden i
Brunlanes nævnes i 1400, saa jordfald eller lerfald her har gaaet
før 1400. Den gamle form har været Jaröfall. Der har været
et betydeligt fald.

Ved Jordfaldet i Strømmen er der en bugt, Jordfaldbugten,
og her er der paa flere steder blødt ler. Et sagn fortæller, at
der skal have staaet skog over hele Jordfaldbugten. Saavel navnet
som jordbundens beskaffenhed viser, at her har gaaet et jordfald,
men tiden kjendes ikke.

1 et lidet hollandsk flyveskrift fra 1622 fortælles, at et sted
ved navn «Snick-Steen i Norge beliggende i Soen water, landfast
med fastlandet, omtrent 1 mil stor, paa hvilken stod to sage»,
pludselig var sunket med klipper og træer ned i vandet paa et
stort dyb (H. Reusch i Videnskabsselskabet for 1902). «Soenwater»
var i den tid hollændernes navn paa Kristianiafjorden.

Hvor Snick-Steen har ligget eller hvad dermed menes, vides

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free