Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
295
blandet og uensartet. Linder/vist ansaa det bedst at indføre noget
nj-t; «hertil turde den skotske ayrshire-race ansees for at være
selvskreven ».
Ved kgl. resi. af Ilte juli 1860 bestemtes, at der skulde
opstilles en stamhjord af ayrshire.
Der blev kjøbt 31 dyr, som i august 1860 blev stationeret
ved den høiere landbrugsskole i Aas.
En tid trivedes hjorden godt, dyrene melkede udmærket, og
der var sterk efterspørgsel efter avlsdyr.
Senere blev denne besætning meget angrebet af tuberkler,
og blev i 1869 ophævet som statens stamhjord.
Der knyttedes i sin tid store forhaabninger til ayrshireracen;
man ventede at opnaa fordele ved krydsningsavl med denne og
de i bygderne hjemmehørende kvægslag. Men der kom et
omslag; dels melkede ikke racen saa godt, som forndsat, og dyrene
var udsat for at angribes af tuberkler. Krydsningen gav vistnok
i mange tilfælde gode dyr, og første generation melkede i
almindelighed godt, men senere aftog melkeevnen, og kjørene havde
heller ikke gode egenskaber som slagtekvæg.
Krydsningsavl med ayrshirefæ blev foretaget fra 1863, idet
der forsøgtes oprettet en stamhjord paa Flaar i Vaale.
I 1864 kom til Flaar i Vaale telemarkskjør, nogle blandede
ayrshire-telemarkskjør samt 1 ren ayrshire- og 1
ayrshire-tele-marksokse, ialt 13 dyr.
Hjorden blev efterhaanden kompletteret med forskjellige
blandingsdyr. Den aarlige melkemængde pr. dyr var for 10-aaret
1865—75 c.a. 1 800 liter, og den stod saaledes i ydelse tilbage
for flere af de andre statens hjorder.
Der blev hele tiden benyttet okse af ren ayrshirerace, og
alle de ved hjorden faldne oksekalve blev solgt. Efterspørgslen
efter afkom var ikke meget stor; i 14 aar blev der knn solgt
40 livdyr, mest okser, dels til landboforeninger, dels til private.
Det er dog sikkert, at stamhjorden paa Flaar virkede til at
opblande det stedlige fæslag med ayrshireblod, noget som man endnu
kan se gaar igjen i enkelte besætninger af det jarlsbergske
bygdefæ, navnlig som bredere krydsparti.
Stamhjorden paa Flaar blev gjentagne gange herjet af
rød-syke. Hjorden, der blev indlemmet i besætningen paa Aas, var
uensartet, opblandet og gjennemkrydset, saa den ikke længer var
synderlig skikket som stamhjord.
Ved dette som ved andre forsøg med krydsavl flk man e£ter
nogle aar en samling uensartede, grovbyggede, knoklede dyr med
middelmaadig melkeevne.
Ayrshire-fæet er fremkommet ved krydsning mellem det
sortbrune highlandsfæ og yorkshire eller shorthorn ; det hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
