Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
album), nemlig ved Horten, Holmestrand og Vallø. Schübeler
angiver arealet for dens forekomst inden amtet fra gaarden Skalle
vold ved Karlsviken, lidt nordenfor Vallø saltværk til Angersklev
ved Holmestrand. Foruden disse steder findes misteltein i vort
land kun paa Mølen og Jeløen og paa øer i Hurum. Schübeler
fortæller, at der i slutningen af december 1886 blev sendt en
hel del misteltein fra Mølen til Kristiania, hvor den blev solgt
til derboende englændere. Misteltein har et eiendommeligt
levesæt, idet den er helt afhængig af visse trær, som den snylter
paa. I Norge vokser den paa lind, ion, rogn og æble. Da don
vokser oppe i træernes kroner, er den vanskelig at se om
sommeren, naar træerne har løv. Men om vinteren bliver den synlig.
Plantens blade er, saa vel som dens gaffelgrenede stængler, grønne
hele aaret rundt, bladene er tungeformede og læderagtige,
blomsterne gulgrønne og uanselige. Frugten er et grønhvidt bær,
omtrent af en erts størrelse. Frøene er omgivet af en limagtig
masse, som gjør, at de bliver klæbet fast til fuglenes neb, naar
disse spiser bærene, og derfra overfores de til træernes grene,
idet fuglene stryger af nebbet paa grenene. Ved spiringen
danner frøet først en fæsteskive paa grenen og sender derefter en
rod ind i denne. Koden trænger frem helt til veden og grener
.sig gjentagende, tilsidst penselformig fint i vertplantens ved og
optager vand fra denne. Misteltein har været anseet som en
hellig plante hos flere folkeslag. Gallerne lod en uskyldig,
hvidklædt yngling ved aarsfesten 25de december skjære mistelteinen
ned fra træet med en gylden kniv, hvorefter den blev opfanget
i et hvidt klæde, da den ikke maatte besudles ved berøring
med hænderne. 1 de gamle norske gudesagn er misteltein den
spæde stængel, hvormed Balder dræbes.
I England anvendes en mængde misteltein ved de
almindelige festlige tilstelninger i julehøitiden. Der indføres da til
byerne store masser af planten. I et engelsk havebrugstidskrift
fortælles i aaret 1873, at der fra Hertfordshire indførtes 100
tons misteltein til London til hver jul.
I krat ved Freibergvik i Nykirke og paa Lille Sørb3røen ved
Sandefjord findes den sjeldne eupaiorium cannabinum, en høi plante
med oftest trekoblede blade og smaa, faablomstrede, røde kurve
i sterkt grenet samling.
I løvskog i Vaale vokser bl. a. mercurialis perennis og skjælrod,
den sidste er ogsaa iagttaget i hasselkrat i Skoger, hvor
desuden sanikel og den rødgrenede busk vornus sanguinea findes paa
siluren ved Gutu.
1 Vivestad skal vadderod (phyteuma spicatum) være bemærket.
Denne plante forekommer ellers i vort land kun paa et par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
