Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
len mindre skikket hertil. Grunden hertil maa væsentligst soges
i den ringe adgang til denne slags arbeide, og folkets
næringsveie her er for en stor del andre end i indlandet, ved siden af
jordbruget hovedsagelig sjøfart og fiskeri.
Klagerne over, at skogene forhugges, er gammel; allerede i
en betænkning, dateret 14de januar 1675, af statholder Gyldenløve
omtales den største aarsag til skogenes forhuggelse og til den
menige almues forarmelse at bestaa deri, at bønderne hidtil havde
pleiet at rasere »al tjenlig skog» (o: skog af større dimensioner),
som laa beleiligst og nærmest gaardene og vasdragene, hvorefter
raden kom til de mindre dimensioner og ungskogen, som «paa
de steder udi stor mængde hugges, saa skogen paa de
nærliggende og bekvemme steder er paa det allernærmeste ad ende,
og paa mange steder, hvor tilforn har været sirlige skoge, er
nu aldeles intet at bekomme.
Denne skildring af Gyldenløve er vistnok temmelig overdreven,
idet han selv vilde udnytte skogen til sit sagbrug og jernværk.
Gyldenløve, som var greve af Larvik, havde nemlig efter brev af
26de september 1670 ret til at nyde først frit sagtømmerkjøb til sit
sagbrug ved Fritsø og andetsteds fremfor nogen anden, baade i
Numedal og Sandsvær etc. — Denne ret ophævedes ved reskr.
af 6te september 1688, men blev atter fornyet følgende aar 1689,
hvorefter greven nød denne rettighed, indtil
circumference-akten for Kongsberg sølvværk af 29de mai 1720 gjorde
indskrænkninger deri.
Kongsberg sølvværk og greverne af Larvik var omtrent
eneraadende i hele Laagens vasdrag.
Ved resolution af 29de mai 1720 og resolutioner af 15de juni
og 10de marts 1721 blev nemlig af Numedal og Rollag hovedsogn
samt hele Flesberg præstegjeld og af Sandsvær skogene omkring
Jondals-, Kobberberg- og Dalselv lagt til sølvværket, saaledes at
ingen maatte af virke tømmer dersteds uden til værkets eller eget
husbehov. I Vegli, Nore og Opdal beholdt greven af Larvik
første tommerkjøbsret, dog paa betingelse af, at sølvværket her
fik kjøbe, hvad det ei kuude faa fra sine egne skoge.
Beboerne forpligtedes til mod militær eksekution og fæstningsstraf
at levere aarlig et vist kvantum kul til sølvværket. Dette
paabud ophævedes først ved kgl. resi. af 22de april 1816.
Under sølvværkets fulde drift forbrugtes aarlig ca. 2 000
tylvter sagtømmer, 1 000 tylvter langtømmer, 1 200 tylvter
stænger, 11 000 læster kul, 18 000 lagter sætteved og 7 000—8 000
lagter ved til byens indvaanere.
Som en af de væsentlige aarsager til skogenes forringelse i
Larvik fogderi nævnes kul brænding til Fritsø værk. Denne
foretoges dels i grevskabets egne, dels i selveiernes og de benefice-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
