Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:>o
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
Fisket, heder det, var gaaet sterkt tilbage, og jægter fra
Bergen bragte jevnlig fiskevarer til byen. Her var forholdsvis
mange haandværkere, men endda flere værtshuse. Der var
megen drik med deraf følgende uorden.
I Tønsberg har ved Michaeli tid været holdt et aarligt
marked; det blev, som ikke gavnligt, afskaffet ved reskript af 30te
september 1785.
Før den i 1807 udbrudte krig havde Tønsberg ikke faa
skibe. I løbet af krigen tabte tolddistriktet ikke mindre end
54 skibe paa 3251 kommercelæster. Tønsberg selv eiede dog i
1814 45 skibe paa 27891/» og i 1820 44 skibe paa 3134
kommercelæster; i tolddistriktet var i 1820 hjemmehørende 60 skibe
paa 2784 kommercelæster. Senere tiltog fartøiernes antal, saa
der i 1828 var 41 skibe paa 2847’/’8 kommercelæster, i 1835 51
skibe paa 3981V« kommercelæster. I aaret 1838 var der 47 skibe
af 40661 2 kommercelæsters drægtighed, foruden 99 skibe paa
5226 kommercelæster i tolddistriktet, hvoraf 27 under 8
kommercelæster.
I 1845 var der 52 skibe paa 4031 kommercelæster, i 1850
88 skibe paa 7200 kommercelæster.
Byen havde i 1851 87 fartoier paa tilsammen 7309 læster,
i 1855 128 med en drægtighed af 11 05272 læster.
I hele Tønsberg tolddistrikt var der i 1860 311 skibe med
en drægtighed af 27 183 kommercelæster, men hvor meget af
dette, der eiedes af byens borgere, kan ikke siges, da faa eiedes af
disse alene, medens de til gjengjæld havde parter i andre skibe.
Ved overgangen fra seil til damp i 1880-aarene indkjøbtes
fra udlandet mange billige seilfartøier til Norge, og i denne
anskaffelse deltog Tønsberg og omegn livlig. Herved tjentes en tid
lang godt; men der blev lidt efter lidt en stor beholdning af
skuder, som havde vanskeligt for at holde sig i konkurrancen
med dampen; man søgte at slide sig igjennem, men mange, som
var velstaaende, mistede meget af sin formue.
I 1880 var i byen (Nøtterø og Tjømø medregnet)
hjemmehørende 338 seilfartøier «i utenrigsk fart paa alle havne og til
alle verdensdele», desuden 30 mindre seilfartøier i indenlands
fart, 15 dampskibe, hvoraf 4 passagerskibe.
Flere af byens og distriktets redere holdt i det længste paa
seilskibene, andre, som firmaet Willi. Wilhelmsen, etableret 1863,
anskaffede dampskibe og udviklede sig til landets storste
damp-skibsforretninger. Der dannedes siden mange store
dampskibsaktie-selskaber, hvori de andre stænder ogsaa tager del, saa at Tønsberg
med nærmeste omegn nu har mange dampskibe, medens de fordum
saa indbringende seilskibe er lidet paaagtet. Dampskibsfarten har
bidraget meget til øgning af velstanden i byen og de
omliggende bygder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
