Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
og derimod ei maa bruge nogen kjøbmandsskab eller borgerlig
næring».
Det var oftere strid om, hvor langt byens grændser strakte
sig, og hvor de saakaldte «frie grunde» begyndte. Borgerne vilde
gjerne udvide grændserne saa meget som muligt, medens greven
af Larvik vilde indskrænke dem.
Oprindelig var vistnok grændsen tænkt: Lilleelven,
Bødkerbjerget og en ret linje til Michel v. Nordens bjerg (midt i
bankdirektør Gustav Iversens nuværende eiendom), Herregaardsbakken
og ned til sjøen ved Tollerodden.
Men det lader til, at kjøbstadborgere har bygget huse saavel
ovenfor denne grændselinje som ogsaa ude paa Torstrand og der
drevet borgerlig næring. Efter begjæring af grevskabet blev der
saa 30te juni 1747 foretaget en opgangsforretning af byens
grændser.
Det besluttedes :
«At den rette strechning imellem Nanset grund, som skal
kaldes rette Laurvigen og de saakaldte «frie» grunder er:
Fritzøe-backen og Trullesletten paa Fritzøe grund, bor gaa fra det høieste
og den nordre kant af Bødkerbjerget i en lige strechning fra
sydvest udi nordøst indtil ovenfor Ole Enersen Glops huuse, midt i
den almindelige eller saakaldte Raede vei (den nuværende
Kongens gade), saa at alle de forhen beskrefne huuse, som findes paa
den østre side af denne strechning, de eragtes at være bygte paa
Nanset grund, som er rette Laurvigen. Men de huuse, som er
bygte paa den vestre og nordre side af denne strechning, de
eragtes at være bygte paa Trullesletten (omtrent nuværende Bøkelien)
og Fritzøe-bachen eller de saakaldte frie grunder.»
Det var grændsen paa den vestre side af Nanset. Paa østre
side af Nanset eller rette Laurvigen skulde delet gaa «först fra
den igjennem Nanset løbende vei i den saa kaldede Herregaards
backe, liige ostsydøst fra den paa Michel von Nordens bjerg
ovenfor Anders Theodoresens nu iboende huuse, beliggende sten,
fra hvilket sted udi anmelte vei deelet gaar omtrent sør, ned
efter Herregaards-bachen og langs med siden af det bjerg,
hvorudi adskillige kongers nærværelse i Laurvigen er udhuggen, indtil
den søndre ende af samme bjerg, hvorfra deelet atter gaar udi
sydsydvest laugs indbyggernes hauger i Laurvigen og østenfor
sal. afreiste Harbaus, men nu Jochum Nielsen Bugges sig ti 1
-kjøbte gaard (Klubgaarden) og derfra til det høieste af
Drogenes-bierget i søen, paa hvilket sted kirketaarnet nu er bestaaende,
saa at alle de, som bo paa den vestre siide af denne strechning,
de eragtes at bo paa Nanset grund, som er rette Laurvigen, men
paa den østre side af denne strechning er den høigrevelige
resi-dentze og alleen beliggende, som under landets jurisdiction hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
