Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’98 JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Falkensten ligger ved den fra Borrevatn kommende lille elv.
Gaarden tilhorte fra sidste fjerdedel af det 16de aarhundrede
den adelige danske familie Lange, som havde betydeligt
jordegods i Brunla og Tønsberg len og paa Eker. Falkensten er
formodentlig den første eiendom, denne familie erhvervede. Af familien,
der førte tre roser i vaabenet, var Frederik Lange til Søfde (i
Skaane) den første, der kom til Norge; under Fredrik den anden,
omtrent 1573, blev han befalingsmand over Tønsberg len og eier
af denne gaard, der før den tid ikke synes at have været nogen
sædegaard. Han levede endnu 1612, og gaarden kom til sønnen
Gunde Lange, som eiede den i 1625; der laa da meget gods
under gaarden, og skylden paa hovedgaarden og det underliggende
bondegods var 20 skpd. 21/: lpd. tunge, 1 skpd. 7 lpd. salt, 21/®
td. 8 bpd. og 5 mk. smor, 5 huder og 3 kalvskiud, samt 1 daler
i penge; deraf skyldte selve hovedgaarden med sine fosser, kverne
og sage 6 skpd. tunge. Fra Gunde Lange kom Falkensten til
datteren jomfru Ida Lange, der allerede 1639 og indtil henimod
et snes aar efter midten af aarhundredet (1667) eiede gaarden.
Hun har rimeligvis solgt den ; thi brodersønnen Ove Lange, der var
amtmand i Gudbrandsdalen og Hedemarken, fik omtreut 1670
kongelig tilladelse til at indløse gaarden og blev dens eier. Han
var den sidste af familien, der eiede gaarden ; da han døde
for-gjældet 1698, blev den udlagt til panthaveren Reinhold
Wordemans enke og arvinger.
I det 18de aarhundrede har Falkensten været eietAif kammer
assessor Jacob Wordeman og hans enke fru Ingeborg Maria Blixen
crone, derefter af kancelliraad Hans Scavenius i Kjøbenhavn,
fra 1718 af kommandørkaptein A. Styr; i 1724 blev den ved
auktion solgt med tilliggende (hvoriblandt var Frebergvik ladested
og fiskeri, samt Korterød, Skavli og Appildnes m. v.) for 4 102 rdlr.
til Jørgen Qval. Derved tabte hovedgaarden rimeligvis sin adelige
frihed, hvis denne ikke allerede bortfaldt efter Ove Langes død.
Siden blev den brugt af to bønder, af hvem sorenskriver Jens
Friis kjøbte den 1757; og efter ham havde David Bolt gaarden
fra 1778, assessor P. V. Krefting fra 1 790 og Tørris Bonnevie
fra 1802.
Af eiendommen solgte T. Bonnevie i 1849 til
marineetablissementet paa Horten Mellemøen og Østøen. ’
Gaarden forblev i familien Bonnevies besiddelse til 1865, da den
blev kjøbt af skibsreder Smith-Petersen fra Grimstad, og kom fra
ham til grosserer Rolf Andvord. Senere blev Norges bank eier
af gaarden og solgte den i 1910 til brugseier P. Ihle.
Plads under Falkensten var 1723 Saltboebachen.
Saltboe-bachen er sammensat med saltbåö, saltbod. «Saltboder nævnes
ofte i forbindelse med den saltkogning, som dreves i stor ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
