Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAMNES HERREI).
421
Ifølge skatteligningen i 1912 udgjorde den samlede antagne
indtægt 472 400 kr., formuen var 3 694 000 kr., fordelt paa
909 skatteydere. Samlet herredsskat var 27 958 kr. Da
loven om selvangivelse traadte i kraft, steg den antagne indtægt
i 1913 — 14 til 542 063 kr. og den antagne formue til 4380500 kr.
Andebu herred.
Andebu herred (176.97 km.2, i 1890 2 641 indbyggere, i 1900
2 660 indbyggere, i 1910 2 607 indbyggere) udgjør Andebu
hovedsogn med Høijord sogn og Kodal sogn.
I 1910 havde Andebu sogn 1 276 indbyggere, Høijord sogn
677 og Kodal sogn 654.
Herredet udgjør Andebu lensmandsdistrikt og Andebu tliinglag.
Herredets navn Andebu har gammel form Andabü. Sidste
led er bü, der oftere tindes brugt som 2det led i bygdenavne og
vistnok er at forstaa som «beboet strøg». At Iste led kunde
være genitiv af et ellers ukjendt mandsnavn Andi, er vel mindre
rimeligt. Skrivemaaden Andabü kunde være en afslidt form af
Andar bu, hvori Andar- kunde være genitiv af et elvenavn Qnd;
men de gamle kilder har Andabu. Noget sikkert kan der neppe
siges om dette navns oprindelse. Andabü kan efter S. Bugge
indeholde genitiv i flertal af oldnorsk gnd, «forstue», som er
beslægtet med oldnorsk and-, «imod, forau». Hvis saa er, maa vel
navnet betyde «en bygd, hvor gaardene har en forstue eller
lignende eiendommelighed paa forsiden af huset». Flere andre
stedsnavne sammensat med bu synes at henvise til bygninger.
Høijord har gammel form Haiigagerdi og er egentlig gaardnavn.
Gerdi er indhegnet jordstykke; Haugegjerdet kommer vel deraf,
at der var hauger paa jordstykket (enten gravhauger eller
naturlige hauger).
Sognenavnet Kodal har i Iste led ganske vist et elvenavu.
Dette synes nærmest at maatte have tilhørt den mindre tverelv, nu
kaldt Ivjua, som ved Skorge fra øst gaar ud i sognets
hovedelv, Skorgeelven. Elvenavnet kan have været Kvada eller Kvæda.
S. Bugge antager, at den ældre form har været Kvdöudalr,
sammensat med et elvenavn Kväöa, som kan antages at staa i
forbindelse med kvåÖa, harpiks. Som en usikker formodning kan
ogsaa anføres, at Kvdöudalr kunde høre sammen med en stamme
koö-, der findes i flere norske stedsnavne. S. Bugge antager, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
