- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
475

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STOKKE HERRED.

475

Helgerød, gammelt navn Helgarud, sammensat med
mandsnavnet Helgi, eller mulig Helguruö, sammensat med kvindenavnet
Helga.

Kile, østre og vestre. Hvis navnet er dativ af kiil, kan dette
ord ikke herinde i landet have den sædvanlige betydning: smal,
dybt indtrængende vik. men er formodentlig brugt om en
situation tillands, der kan sammenlignes med en kile. Eller det er
maaske dativ af kjçlr, kjøl, fjeldryg.

Rusletvet indeholder maaske et elvenavn. Hvis sl er
opstaaet af oprindelig ti, kan Iste led være en afledning af
oldnorsk rjota (hrjdta), styrte, falde, sigtende til skred eller
udglid-ning paa stedet; hvis sl er oprindelig sl, kan Iste led maaske
høre sammen med rusl, ujevnt og stenet stykke mark med
kratskog.

Orebru er vel sammensat med trænavnet or, older.

Olsrød, gammelt navn Olafsruö, sammensat med mandsnavnet
Olaf r.

Rørkoll, søndre og nordre, gammelt navn Royrukolla. Iste led
Røyra kan betegne den bæk, som lober herfra mod nordvest; det
er sandsynligvis at aflede af røyrr, ror, siv. Kolla forekommer
ellers som navn paa fjelde og paa skjær. Her har det kanske
hensyn til den høie aas, som reiser sig paa nordsiden af gaarden.
Kolla som fjeldnavn udspringer vel fra ordets brug om kollede
hundyr.

Unnerstvet. Unners- kommer maaske af mandsnavn Unnulfs-,
genitiv af TJnnulfr. En gammel form tyder dog paa Undangspueit.

Steinsrud og Steinsholt. De gamle navne Steinsrud og Steinsholt
ved siden af hinanden kunde lede tanken hen paa, at begge var
benævnt efter en nærliggende hoide, kaldt Steinen. Der synes
dog ikke efter kartet at være nogen saadan høide her, og det er
vel ikke urimeligt, at de kunde være nævnt efter en og samme
mand af navn Steinn.

Ragnildrød, gammelt navn Ragnhildarruö, af kvindenavnet
Ragnhildr.

Sørby er vistnok ikke Suörbyr, Sørgaarden, men oprindelig
Saurbyr, af saurr, skarn.

Sundby, gammelt navn Sunnbyr, Sørgaarden.

Langlo, gammelt navn Langald, sammensætning af langr og
lo, der nu angives paa enkelte steder i Norge at være brugt om
lavtliggende engsletter ved en vandbred og i lignende betydning.
Her ligger gaarden oppe paa ryggen af raet, og der er intet vand
eller vandløb i nærheden. S. Bugge antager, at ld er det samme
som angelsachsisk léah, eng.

Eikeskog, gammelt navn Eikiskdgr eller maaske Eik
(træli avnet) alene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free