- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
528

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’528

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

saa forekommer ler i de dalformede forsænkninger saa godt som
overalt, hvor der er gaarde. Ogsaa paa Føienland er ler
undergrund for den dyrkede mark.

Leret er som regel ikke kalkholdigt, men ofte sandblandet.
Skjælbrokker forekommer dog af og til i leret.

Gaarde med sand til undergrund er undtagelse, om end
saadanne forekommer, saaledes ved Tømmervik, Brevik og Movik.
Langs syenitknauserne ligger der ofte en ansamling af blokke med
aur og sand.

Der er en række skjælforekomster paa Nøtterø, saaledes ved
Søndre Gipø og ved Buer, samt en stor østersbanke i en høide af
ca. 35 m. o. h. ved gaarden Svensrød. Mellem Sem og Stangeby
er en olie, og her er fundet skjæl, ligesom ogsaa ved den
nærliggende bæk. Ved Oserød findes skjæl i et sandtak.

Det er anført, saaledes af J. A. Wille i Budstikken 1821—
22, at havet engang har staaet høiere, at flere gaarde bærer navn
af ø, uagtet de nu ligger inde paa hovedøens faste land. Men
flere af de nævnte eksempler har ikke oprindelig navne som ender
paa o. Saaledes har gaarden Nøtterø gammel form Njötarin,
«Kragerø» i Tjømø heder Kraakere, gammel form Kråkureiör,
kraakerede. Landet har vistnok steget paa Nøtterø som andre
steder, men den tid, landet laa lavere, ligger vel forud for den
tid, da disse gaarde fik sine nuværende navne.

Indsjø er. Der er kun en indsjø, Strengsdalsvatn, 19 m.
o. h. og 0.06 km.2 stort. Det kaldes ogsaa Kjønne, og gaarden
Kjønne-rød, Tjamarruö, har sit navn efter det. Der har været skaaret
is paa dette vand.

Afstanden ti! Vrængen, hvortil forer vei, er ca. 2 km.
Vandets dybde er 15 m.

Der er kun smaa bække i dette herred. Der falder to bække
ud i Eikeuessundet mellem Nøtterø og Føienland, den vestlige
kommer fra Strengsdalsvatn. Den østlige kaldes Kjøløbækken.

Kyst. Nøtterø har en kyststrækniug mod Kristianiafjorden,
Trælen, Tønsbergf jorden og Vrængen at ca. 31 km.; fra fjorden gaar
nogle ubetydelige bugter ind i øen. Kysterne er for det meste
klippefulde, især mod Tønsbergfjorden og Vrængen, og her er for
det meste dybt helt ind til land ; mod Kristianiafjorden er kysten
dækket med en tæt skjærgaard, der gjør seiladsen vanskelig.
Udenfor skjærgaarden er Kristianiafjorden i det hele taget ren. I
Trælen er udgrundt fra land; Tønsbergfjorden har vistnok enkelte
skjær, men er forholdsvis ren. Vrængen er kroget, trang og
tildels uren, saa passagen er vanskelig for større fartøier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free