Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRl’NI.ANES HERKKI».
«85
I 1439 blev forligsvilkaarene, at hver mand i Telemarken,
som sad hjemme, og de, som fulgte Halvard Graatop. skulde
betale Olav Buk. hans moder og søster enten 1 ko eller 4 huder,
eller 2 maarskind, eller 2 gaupeskind. Gik de ikke ind paa
dette, vilde de blive haardt straffede.
Telerne faldt tilfode.
Da Olav Buk døde tidlig, var Katarina enearving, og liun
blev omkring 1442 gift med Hartvig Krummedige; Katarina døde
omkring 1450, og hendes smaa børn snart efter, og Hartvig
Krummedige arvede saa Brunla efter sine børn. Hartvig
Krummedige har ialfald en tid boet paa Brunla, hvorfra han udstedte
brev i 1443. Han samlede meget jordegods; efter hans jordebog
af 1456 eiede han 200 gaarde, de fleste i Jarlsberg og Larvik amt.
Krummedigernes æt var fra Holsten, men Hartvig Krummedige var
allerede i 1430 lensherre over Lister. 1442 fik han Hardanger len og
1445 blev han høvedsmand paa Akershus; han blev ridder 1442
og medlem af Norges riges raad. Han var fører for det danske
parti i Norge og virksom til at skaffe Kristian I Norges krone
omkring 1450. Han kom i aaben feide med erkebisp Aslak Bolt
og ridder Alv Knutsson. Kong Kristian gav 1453 Hartvig
Krummedige Norges høieste embede, drotsetestillingen. 1458 faldt
han i unaade og mistede sine len. Han var dog ved sin død
omkring 1476 høvedsmand paa Akershus.
Skjønt eier af et stort norsk jordegods og indehaver af
vigtige norske embeder, varetog han altid danske interesser.
Hartvig Krummedige var tre gange gift, anden gang med
Karen Andersdatter Hak (dansk), og deres søn HenriI:
Krummedige arvede Brunla, men kom ikke til at bo der. Han var
1487 høvedsmand paa Akershus. Fra 1489 til 1503 var han
høvedsmand paa fæstningen Baahus. 1501—02 laa han i
feide med ridder Knut Alvssøn. som virkede for at skaffe
Karl Knutsson i Sverige Norges krone. Knut Alvssøn
beleirede ham paa Baahus, og under denne beleiring mistede
Henrik Krummedige sin ene haand. Han fik undsætning, og
snart efter rykkede han mod Akershus og beleirede Knut Alvssøn
her. Der blev aabnet underhandlinger om forlig, og Knut Alvssøn
fik leidebrev, men da han kom ud af fæstningen, blev han hugget
ned (1502). For at dæmpe harmen over denne nidingsdaad,
maatte kongen fratage Henrik Krummedige Baahus og forflytte
ham til Holbæk slot i Danmark. Senere deltog han i sjøkrigen
mod lybeckerne og var 1517—19 høvedsmand paa Varberg
i Halland"). 1519 faldt han i unaade hos Kristian II og mistede
sine len. 1523 sluttede han sig til Fredrik I og prøvede paa at
vinde Norge for ham; det norske raad beskyldte ham for
højforræderi, landsforviste ham og fratog ham hans len. Han fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
