Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
hede, Gaasaasen, .’52.-5 m., Braanan, Knapreip, Damkollen, Farmenrøs
og Fjæreaas, 157 m., hvilke alle ligger nordenfor Aaserumvatn, og
söndenfor dette ligger Gunnerødaas, 146 m.. Liverødkollen, 108 m.,
Rolighedsfjeld, 160 m. og nogle mindre høider af syenit.
Den vestenfor Laagendalen liggende del af herredet har
høiere fjelde end dalførets østside.
Fra Vettakollen eller fra Lardal grændse til ned imod
Larvik ligger her et vildt skogland med myrer og med aaser og
fjelde, der ikke altid er let at bestige. Denne strækning har
Slemdal samt Farrisvatn i vest og Laagendalen i øst. Blandt de
høieste toppe her er: Furuli/jeld, 452 m., Røisa. 316 m., Jordstøp,
304 m., Vemandsaas, Løvesnyta, 229 m., Røsaas og Haffallen.
Af herredet ligger en liden del vestenfor Farrisvatn.
Arealet er saaledes fordelt efter høi den:
Mellem 0 og 200 fod (0 — 63 m.) 114 km.2
— 200 » 500 » (63 —157 » ) 97 »
— 500 » 1 000 » (157—314 » ) 84 »
— 1000 » 2 000 » (314—628 » ) 3 »
298 km.2
Geologi. I Hedrum herred bestaar det faste fjeld dels af
syeniter: augitsvenit, glimuiersyenit, nefelinsyenit og kvartssyenit,
dels af porfyr.
Angitsyeniten har udbredelse i herredets sydlige del,
glirn-mersyeniterne mellem Gogsjø og Laagen. Nefelinsyeniten fore
kommer kun paa vestsiden af dalen, men her er et stort felt
fra Kvelde kirke og sydover til Røsaas. De høie fjelde Jordstøp
og Løvesnyta bestaar af denne bergart. Den naar helt frem til den
midtre del af Farrisvatn, og øerne her i Brunlanes herred, Flatø.
Eikenesø og den største del af Bjørnøen, bestaar af denne bergart.
Kvartssyeniterne optræder i herredets nordlige del paa begge
sider af Laagen, men afløses i den nordøstligste del >omkring
Svartaaen af porfyr.
Hvor syeniten kommer op i dagen, er den saa godt som
overalt skogland; det er kun yderst ubetydelige strækninger af
herredet, som har forvitret syenit som dyrkbar undergrund. Paa
begge sider af Laagendalen danner syeniten skogbevoksede aaser,
men de dyrkbare felter inden selve syenitfeltet i Hedrum
er smaa.
I den sydlige del af herredet ved Ommundrød og Ringdal
danner det store ra grændsen mellem Hedrum og Tjølling og
Sandeherred, og en strækning af raet falder saaledes indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
