Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAUDE HERRED.
397
Hæm er fundet en kvindegrav fra mellem jernalderen og paa
Lei-kvam en mandsgrav fra samme tid. Paa Hvarnes er fundet en
grav fra mellemjernalderen og en fra mosefnndstiden i samme
haug. Paa samme gaard er der fundet fragmenter af en urne
fra den romerske tid. — Paa Brattingsborg straks nord for Saude
præstegaard findes en bygdeborg. Brattingsborg hæver sig vel
omtrent 800—900 fod over dalen. Den er kun bestigelig paa
den nordlige side, og her har været opført en mur, som er 480
fod lang. Den er nu saa forfalden, at dens tykkelse og høide
ikke med sikkerhed kan bestemmes, men efter stenmassen at
dømme maa den have været mindst 3 fod tyk og ligesaa høi.
Den er bygget af den sort stene, som findes paa nuten. Paa
denne er der intet spor til, at bygning der har været opført.
Saude kirke er en langkirke af sten, opført før 1366,
med 340 siddepladse.
Sauda kirkja var Saude hovedkirkes gamle navn, og den var
dediceret til S. Laurentius.
Nes kirke er en langkirke af sten, opført før 1250, med
220 siddepladse.
Nes kirkja var dens gamle navn, og den var dediceret til
S. Petrus og S. Paulus. Den har uden tvil i den katholske tid
havt egen præst, og præstegaarden er nævnt.
Isabelle Christine Stockflet fastsatte i testament
af 15de januar 1823, at der af hendes bo skulde udbetales 100
spd., hvoraf renterne uddeles til de mest trængende i
præste-gjeldet.
Hovedveie. Hovedveien fra Skien kommer ind i
herredets sydvestlige del lidt i syd for gaarden Mærrahullet og følger
vestsiden af Norsjø forbi Søbodm til Bø grændse, delvis følgende
Bøelvens sydside. Paa strækningen fra herredsgrændsen til
Noradal, er veien 3.8 m. bred, meget bakket og med yderst daarlig
veibane, men paa strækningen fra Noradal til Bø grændse, en
længde af 6.7 km., er den i aarene 1888 til 1890 omlagt til
tidsmæssig 1ste klasses chaussee med maksimumsstigning 1:20
samt med en bredde af 4.5 m.
Veiens længde inden Saude er 11 km.
Fra denne hovedvei udgaar ved Noradal en som chaussée i
1889 bygget 4.5 m. bred sidearm til den samtidig anlagte
damp-skibsbrygge paa Aarnestangen. Længde 1 km.
Veien gjennem Hitterdal til Kongsberg gaar fra Søboden
nordover, idet den passerer Bøelven ved Søboden paa en i 1898
opført 4 m. bred jernbro i 3 spænd å 25 m., hvilende paa 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
