- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
78

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

NEDENES AMT.

Vegaarsheiens vasdrag har flere mindre og et forholdsvis stort
regulerende bassin, men dette ligger langt oppe i vasdraget, saa
det kun for en mindre del af vandføringen udøver nogen
regulerende indflydelse.

Et stykke nedenfor Fostveit dam optager Vegaarsheiens
vasdrag den østenfra kommende lille elv Skjerka. Ogsaa i denne
blev vandføringen maalt under flommen 17de september 1864;
ved Skjerkholt dam udgjorde den 92 m.3, hvilket for det
38 km.2 store nedslagsdistrikt giver 2.396 m.3 pr. km.2
nedslagsdistrikt.

Samme flom observeredes ogsaa i det nærliggende
Molands-vatn i anledning en paatænkt sænkning af vandet. Molandsvatn
steg den 17de september 1864 fra kl. 9 formiddag til kl. 5
eftermiddag eller i 8 timer 1.0824 m. Da Molandsvatns
overflade er 1.72 km.2 stor, blev der i ovennævnte tidsrum
gjennemsnitlig magasineret 64.62 m.3 pr. sekund. Afløbet udgjorde
gjennemsnitlig 4.32 m.3

Det gjennemsnitlige tilløb skulde saaledes blive 68.94 m.3 pr.
sekund, og da nedslagsdistriktet udgjør 28 km.2, bliver tilløbet
pr. km.2 nedslagsdistrikt 2.46 m.3 pr. sekund, altsaa omtrent
det samme som fundet for Skjerka.

Molandsvatns største tilløb maa dog have været endnu meget
større, da selv de største bække, som falder ud i Molandsvatn,
er korte og har meget smaa nedslagsdistrikter, saa størstedelen
af den faldne nedbør inden kort tid har kunnet samles i
vandet.

Nedbørstationerne giver mindre vandføring end de maalte
vandmasser. Regnmaalerne er anbragt i mindre høide over havet;
inden visse grændser antages nedbøren at vokse med høiden over
havet. Belgrand angiver saaledes 90 mm. aarlig tilvækst for
hver 100 m. over havet, men det er visselig meget forskjelligt.

Naar flommene i mindre vasdrag er frembragt af et
kortvarigt, men overordentlig voldsomt regn, saa vil den maalte
vandføring blive større, end nedbøren angiver, fordi regnmaalerne
angiver den samlede nedbør for døgnet, medens heftige,
kortvarige regnskyl kan bringe smaabækkene til hurtig at svulme op.

Efter nedbøriagttagelser i Norge i aarene 1896—99 kan den
midlere regnhøide anslaaes saaledes for Nedenes amts elve.

Nedbørshøide i mm.

Gjerstadelven........1062

Vegaarsheiens vasdrag.....1 077

Arendalsvasdraget............837

Tovdalselven........1106

Ottra....................992

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free