Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 NEDENES AMT.
som er det oldnorske hurÖ. Skjeldtile er det oldnorske skjaldjjili,
betyder et loft, overværelse, i Setesdalen egentlig gulvet i loftet.
Skjaa og skjaagrind, den gjennemskinnelige hud og rammen, paa
hvilken denne var spændt, heder paa oldnorsk skjår og skjågrind.
Ligesom bygningerne har holdt sig temmelig uforandret, saaledes
har efter dette ogsaa en del af benævnelserne paa bygningernes
enkelte dele været temmelig uforandrede.
Medens aren endnu ved aaret 1780 var almindelig i
Setes-dalens stuer, var peisen eller, som den her kaldtes, spisen bleven
indført i Øvre Telemarkens bygder, uden tvil ved efterligning af
bygdeskikken længere østpaa. Årestuen havde dog været almindelig
her ogsaa, som Lund omtaler i 1785 i sin beskrivelse af Øvre
Telemarken.
P. Blom omtaler i sin beskrivelse af 1896 bygningskikken
i Setesdalen i senere tid.
Af årestuen (■røykstoga, gamlestoga) findes nogle ægte i Valle,
nemlig paa Aamli, Viken, Sagneskar, Aakre og Steinsland.
I årestuen bæres taget alene af rafte frapta), ikke tillige
af aaser.
Aren er et aabent ildsted midt paa jordgulvet faurgolv), saa
man kan gaa og sidde omkring ilden. Røgen stiger frit op og
gaar ud gjennem ljoren i taget. Da varmen gaar frit ud, maa
der næsten altid brændes, og man faar det endda neppe varmt.
Gamle folk i Bykle kunde mindes, at i den tid man om
vinteren sad i årestuen, foretrak kvinderne tildels at sætte sig
med sin rok eller sin bunding i fjøset; thi om det end brændte
jevnt paa aren, holdt det sig koldt i stuen paa strenge
vinterdage, saasom ljoren maatte staa aaben for røgens skyld.
Om natten lukkes ljoren med en lem, om dagen tjeute den
tillige som lysaabning, da der intet vindu var. Tildels har man
dog ogsaa til at lukke over ljoren om dagen havt en grind
(ramme) med skjaaskind (et gjennemsigtigt skind).
Disse stuer er tømrede af det sværeste tømmer af malmfuru,
saa fire til fem stokke tildels har været nok til en væg. De
mægtige stokke er tilhuggede linseformede.
De linseformet tilhuggede stokke kaldes haankehugget
(haanke-hoggjen, flattægde), fordi tømmermændene trak stokken gjennem
en dertil gjort jernring eller haank.
Fra midtstykket mellem begge døre strækker der sig udover
aren en svingbjælke, hvori gryden eller kjedelen hænger. Denne
bjælke kaldes gjøja og ender i en med udskaaret manke og skjæl
prydet dragehals, der stundom fremviser mange hug som
levning af den engang almindelige skik, at bryllupsfølget, naar
det kom ind i stuen, huggede med sine sværd og kaarder i
gjøja-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
