Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
247
1891—95 flødedes der aarlig gjennemsnitlig 73 085 tylvter, hvoraf
19 570 tylvter smaalast (mindst 24 fod 6 tommer top) og resten
bjælker 9.4 m. 21 cm. (30 fod 8 tommer) midt. Dette
gjennem-snitskvantum antages at kunne beregnes til ca. 231 700 m.3
Efter dette hugges der nu 3 gange saa meget, som skogene
antoges i 1859 at kunne taale, 230 000 m.3 mod 80 000 m.3
Gjenvæksten er i lavlændte strøg overordentlig villig og hurtig.
Det livlige skibsbyggeri gjorde det tidligere lønnende for
skogeieren at anlægge sin drift paa det svære og høit betalte
skibsmateriale. Dettes transport lettedes efterhaanden, og elvenes
udbedring hjalp til, at de mindre dimensioner blev bedre betalt.
Behovet for skibsvirke var tidligere stærkt i amtet, og oplandets
skogeiere havde da indrettet sin skogdrift for en væsentlig del
paa denne kostbarere last. Til Arendal og Grimstad førtes
skibsmateriale ikke alene fra Nidelvens og nærliggende mindre
vas-drag, men ogsaa i ikke ringe mængde fra de øvrige dele af
Tovdalens og leilighedsvis endog fra Ottras vasdrag (Evje).
Transporten fra de to sidstnævnte egne foregik hovedsagelig ved kjørsel
paa besværlige vinterveie, men undertiden ogsaa om
Tovdals-fjorden eller Kristiansand, hvorfra da lasten bugseredes østover.
For at føre et enkelt mastetræ, der kunde betales med 400 kr.,
tre mil fra den vestre eller nordre del af Froland til Arendal,
behøvedes indtil 12 heste med mandskab i flere dage; af
almindelige skibsknæer og kroge gik blot 1—3 paa et hestelæs. Naar
driften foruden udgifterne ved hugst, tildannelse og fremdrift fra
skogen kunde bære saa svære transportudgifter, viser dette, at
der maa blive et anseligt nettoudbytte tilbage for skogeierne,
hvor transporten kunde foregaa med mindre bekostning, navnlig
naar der uden forringelse for lasten kunde benyttes vandvei.
I 1866—70 byggedes 209 skibe af 35 943 læsters drægtighed.
Træværdien pr. læst var gjennemsnitlig 72 kr. og følgelig den
samlede træværdi 2 555 496 kr., hvoraf det meste blev i
distriktet, da kun en ringe del kjøltræer og de større dimensioner
af .ekelast indførtes fra udlandet. Foruden skibe byggedes endel
skøiter, navnlig lodsskøiter.
Til hvert nyt skib udfordredes 3 baade, eller til de 209
skibe i 1866—70 627 baade. Sættes træværdien af baadene til
40 kr., hvilket skal være lavt, udkommer alene til de nybyggede
skibsbaade en træværdi af 55 080 kr. Der arbeidedes ogsaa et
stort antal baade til salg udenfor distriktet.
En ikke ringe mængde emner til tøndestav udføres aarlig.
Der brændes endel kul til Nes jernværk.
Særskilte undersøgelser over tilvæksten i skogene i Nedenes
amt foreligger ikke.
Den er ganske sikkert meget forskjellig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
